
Nogen vælger vugge eller i en kurv, mens andre benytter tremmeseng også til den helt nyfødte baby. Det er helt fint med tremmeseng, men husk at barnet gerne vil have noget som slutter tæt om kroppen. Rul et tæppe sammen og læg det rundt i kanterne på sengen, så virker den ikke så stor og skræmmende for det nyfødte barn.
En tremmeseng bør ikke have mere end 6 cm mellem tremmerne.
Ellers er der risiko for, at barnets hoved sætter sig fast mellem tremmerne.
Sengetøj:
Hvor meget behøver du?
Hovedpude: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man først giver barnet pude fra et års alderen. Dette skyldes dels barnets udvikling (halsens længde, sovestillinger, osv.),dels at forskning i vuggedød ikke viser noget helt klar på dette punkt. Det er derfor tryggere at advare mod brug af pude end at anbefale det (faren for vuggedød er meget mindre efter et års alderen).
Dyne:
Det kan være en god ide med 2 dyner, så du har en ekstra dyne, hvis den ene bliver beskidt af afføring, gylp eller opkast. De dyner du køber vil være af forskellig størrelse:
Barnet vokser hurtigt fra den mindste dyne. Måske kan der byttes til en 80 cm dyne allerede ved 3 måneders alderen. Aktive babyer sparker nemt en let og lille dyne af sig.
Husk også, at der er forskel på dyners tykkelse. Tænk over dynens tykkelse i forhold til den årstid, den skal bruges på. Desværre udvikler mange spædbørn allergier, og derfor anbefales en allergitestet kunstfiberdyne som startdyne.
Har du lagt mærke til, at nyt sengetøj ofte lugter underligt? Lugten skyldes, at der sidder kemikalierester i stoffet, for eksempel formaldehyd eller farvestoffer. Disse rester kan være allergifremkaldende. Hvis du vasker sengetøjet, før det tages i brug, forsvinder mange af disse kemikalierester. Tips om trygge vaskemidler finder du her.
Sengens madras.
Madrassen skal være fast og flad. Det er en fordel, at den har løst betræk, som kan tages af og vaskes.
Forbrugernævnet skriver: ”Meget af den skumgummi som bruges til eksempelvis madrasser kan indeholde små mængder af meget allergifremkaldende stoffer. De fordamper hurtigt og er helt borte efter et par uger. Madrasser skal være luftet af fabrikken. Men hvis en ny madras lugter, kan det være en god ide at lufte den i et par uger, før den tages i brug. Du bør altid bruge lagen for at undgå hudkontakt med skumgummi. Alternativt kan du vælge en madras af et andet materiale”
En tremmebeskytter er god at have. På den måde undgår små babyarme og – ben at sidde fast mellem tremmerne. Tremmesenge kan desuden ofte virke kolde, og babyer holder af at have det lunt. En tremmebeskytter vil virke lidt isolerende. Du kan også selv lave en tremmebeskytter med lidt stof, foring og bændler. Husk at der ikke må være tråde eller bændler, som barnet kan få fat i. Hænder og fødder kan blive viklet ind i dem.