Nøstebarn

Bæresele og bærestol

Bæresele og bærestol
Bæresele og bærestol

Bæresele: Barnet vil hygge sig, når det føler varmen fra din krop og hører dine hjerteslag, når du bærer det på din brystkasse. Barnet stimuleres ved bevægelse og nye synsindtryk.
Bæresele kan være et godt supplement eller alternativ til barnevogn. Og et praktisk alternativ når man skal rejse med bus eller tog. 

Babyen kan sidde i bæresele fra det er nogle uger gammel. Det er vigtigt, at barnet sidder godt i selen og ikke "hænger og dingler". Pas på at indstillingerne er rigtige, og at barnet er godt spændt fast. Babyer skal altid have nakkestøtte i en bæresele.
Som nybagt mor og barselkvinde bør du være lidt forsigtig med at belaste din ryg med langvarig bæring. Når du holder babyen i dine arme, vil du hyppig skifte stilling og belaste flere forskellige muskler end du gør ved bæring i bæresele.
Hvis babyen har en stærk far, som gerne vil træne lidt ekstra, er dette en glimrende mulighed! 


Spørgsmål til sundhedsplejerske om bæresele:

-"Jeg mener, at jeg har hørt at babyer ikke skal sidde for længe af gangen i bæresele, fordi det kan skade deres ryg. Er det rigtigt?"

Svar:
- "Fysioterapeuterne råder til ikke at belaste ryggen for meget for tidlig. Nogle gange i bæresele er OK, men maksimalt en halv time af gangen, men mange gange om dagen er ikke så heldig. Desuden er det måske hyggeligt at finde andre måde at røre barnet på, før du bliver helt udslidt. Det er jo ikke morsomt vedvarende at bære rundt med 10 kg...” Hilsen sundhedsplejerske Cecilie.  


Bærestol
Du kan også bære barnet i bærestol, når babyen er stærk nok i ryggen til at sidde selv, ca. 9 måneder. Sørg for at baby sidder behagelig og ikke får ben og fødder i klemme. Babyen bør ikke sidde i bærestolen i timevis. Det er vigtigt med pauser på turen, hvor barnet får lov til at bevæge sig lidt.

Babyslynger:
Læs om babyslynger


Annonce