
Det siger loven: Det er førerens ansvar at passagerer under 15 år er spændt fast i det rigtige udstyr. Børn under 135 cm skal være fastspændt i sikkerhedsgodkendt udstyr, der passer til højde og vægt.
Spædbarn 0-13 mdr, 0-13 kg.
Babys hoved og ryg bremses af stolens ryg og kræfterne fordeles over den størst mulige flade. Følg monteringsanvisningerne nøje, det er vigtigt for sikkerheden, at stolen monteres rigtigt. Baby kan placeres på forsædet, hvis airbag er slået fra, eller på bagsædet. Mange har fokus på om det er skadeligt for babys ryg og nakke at sidde i stolen. Det anbefales at begrænse brugen i de første par måneder til højest 30-45 min. om dagen. Skal I på en længere køretur, kan barnet nemt sidde i stolen 2 timer ad gangen – det tager ryggen ikke skade af. Hold pauser med jævne mellemrum og lad være med at bruge stolen som opholdsted, når I ikke kører.
Stolen skal skiftes når barnets hoved stikker op over stolens kant eller vægtgrænsen er nået.
Småbørn i barnestol 9mdr.- 4 år, 9-18 kg
Airbag
Det er forbudt at placere en bagudvendt autostol på passagersædet foran, hvis airbag’en er tilsluttet. Barnet kan blive slået ihjel eller komme alvorligt til skade, hvis airbag’en udløses.
Børn under 140 cm skal aldrig sidde på forsædet med en airbag tilsluttet. Airbagen er konstrueret til at beskytte en voksen person. Den kan være livsfarlig eller forvolde alvorlige ansigtslæssioner på et barn. Sideairbags er ikke farlige for børn, som sidder rigtigt sikret. Sørg for at dit barn ikke læner sig op ad eller hviler hovedet mod sidedøren, herved kan sideairbag’en skade barnets hoved.
Hvad gør man når barnet ikke vil spændes?
Det er vigtig at være konsekvent, og altid sikre barnet i en stol eller med seler, selv på korte ture. Gør det til en vane at I altid er fastspændte. På den måde lærer barnet at der ikke er nogen vej udenom. Hvis du er sikker i din sag, er barnet lettere at overbevise. Tjek at selerne ikke generer barnet men samtidig ikke er så løse at barnet kan vride sig ud af dem. Hvis barnet sidder bagudvendt, kan du montere et ekstra spejl på bakspejlet, så I kan få øjenkontakt.
Indkøb af autostol
Sikkerhedsudstyr til børn skal være godkendt. I Danmark er der 3 forskellige godkendelser af fastspændingsudstyr.
E-Godkendelsen ECE R44-03 og ECE 44-04 er en europæisk godkendelse. ”E” kan også være angivet som et lille ”e”. De to første cifre under/efter E-mærket skal være 03 eller 04. Isofix
Isofix er et fastgøringssystem hvor bil og barnestol passer sammen. Isofix fastgøringssystemet gør det ud for seler, når stolen skal fastgøres. Systemet er meget svært at fejlmontere, hvilket øger sikkerheden. Hør nærmere hos din autoforhandler.
Vælger du at købe brugt udstyr, skal du kende udstyrets historie. Autostolen kan have været med i en ulykke eller blevet skadet på en måde så det ikke yder optimal sikkerhed længere. Udstyret bør heller ikke være over 5 år gammelt, da materialerne svækkes over tid.
Skrevet af Anne-Louise Bertelsen og sygeplejerske Elisabeth Lofthus.
Kilde: http://www.sikkertrafik.dk/db/files/boern_i_bilen_2006_final.pdf