Jordemoder Karen

Karen - mor til seks børn og jordemoder

Karen er Mamanet.dk's jordemoder. Hun deltager i tilrettelæggelse af det sundhedsfaglige indhold, der er rettet mod gravide og nybagte mødre.

Mød jordemoderen i vort forum: Jordemoder Karen svarer på såvel almindelige som mindre almindelige spørgsmål om graviditet, fødsel og barsel i vort forum og deltager i diskussion.

Karen har stor erfaring med børn. Ikke alene har hun siden 2007 arbejdet som jordemoder på fødegangen på Sønderborg Sygehus, hun er også mor til seks børn. Hun har altså været gravid og ammet i sammenlagt 14 år. 

Karen er uddannet international ammekonsulent (IBCLC) og underviser gravide i amme- og fødselsforberedelse, ligesom hun vejleder kvinder i amning lige efter fødslen inden de går hjem ambulant. Derudover er Karen Bøhrnsen uddannet coach fra Axept og coacher i forbindelse med familiedannelse.

Karen Bøhrnsen oplever i forbindelse med tvungen ambulant fødsel, at flere familier ønsker mere individuel vejledning og støtte i forbindelse med graviditeten og tiden efter fødslen, hvilket bidrog til at Karen startede eget firma med jordemoderydelser I år 2011.

Nytbarn.dk dækker hele Sønderjylland og er ment som et supplement til de offentlige ydelser!

www.nytbarn.dk