Fankage

Ingredienser
supporter.jpg
Ingredienser: 

Kagebunde af:
8 æg
240 g sukker
240 g hvedemel
1 ½ tsk. bagepulver

Chokoladecreme:
6 dl piskefløde
2 plade kogechokolade

Fyld og pynt:
6 dl piskefløde
1 kg hindbær
1 tube rød kagegelé
flormelisglasur

Målgruppe
Aldersgruppe: 
Fra 1 år
Portioner: 
24

Fremgangsmåde

Denne store fødselsdagskage begynder du at forberede 2 dage før selskabet. 2 dage før laves chokoladecremen, og dagen før laves hele kagen færdig.

Bræk chokoladen i bidder. Kog fløden op og tilsæt chokoladestykkerne. Rør det hele jævnt og sæt det koldt natten over. Pisk chokoladefløden til den stivner og bliver fast chokoladecreme.
Pisk æg og sukker til det bliver hvidt og skummende. Sigt mel og bagepulver sammen og rør det forsigtigt ind i æggemassen. Fyld massen i en bradepande, beklædt med bagepapir. Bages ved 160 °C i ca. 40 minutter på næstnederste rille. Afkøl kagen på rist.

Del kagen i to. Læg først det ene lag på et stort bræt eller fad. Bred chokoladecremen over bunden. Pisk fløden stiv og smør omtrent halvdelen af flødeskummet jævnt over chokoladecremen. Fordel bær over og læg det andet lag på. Dæk hele kagen med resten af cremen.

Rul en stor firkant af marcipan ud - stor nok til at dække både toppen og siderne. Den må ikke blive for tynd. Læg marcipanen over kagen og træk ekstra godt rundt i hjørnerne for at undgå folder. Skær overflødigt marcipan omkring kanterne væk. Pynt kagen med fødselsdagsbarnets favoritfodboldhold. Brug flormelisglasur tilsat sukkerkulør/kakao og kagegelé.

 


Kilde: Egg.no