Børnenes chokoladekage

Ingredienser
Ingredienser: 

6 æg
9 dl sukker
13 dl hvedemel
6 tsk. bagepulver
6 tsk. vaniljesukker
6 tsk. kakao
5 dl mælk
450 g smeltet smør/margarine
Glasur:
100 g smør
300 g flormelis
3 tsk. vaniljesukker
3 tsk. kakao
6 spsk. kaffe

Sværhedsgrad: Middel

SÅDAN GØR DU:

Pisk æg og sukker til en let og luftig masse. Tilsæt alt det tørre og smeltet smør/mælk skiftevis.

Beklæd en stor bradepande med bagepapir og hæld kagedejen i. Fordeles i et jævnt lag. Sæt kagen ind ved 200 C varm og bag den i ca. 30 minutter.

Smelt smør til glasuren og rør de øvrige ingredienser i. Rør til glasuren er jævn og blank.

Du kan fx servere kagen skåret i firkanter med glasur. Eller du kan lave et papirmønster af en lastbil eller andet. Læg i så fald papirmønsteret på den kolde kage og skær ud. Smør glasuren på hele figuren og på det, som er tilbage af kagen. Del resten op i firkanter. På disse kan du skrive gratulationer eller gæsternes navne.

Du kan bruge store, tynde kiks som hjul og pynte bilen med hvid glasur (konturer). Lasten kan du f.eks. markere med kagedrys eller smarties.

 


Af: Knut Pettersen Matoppskrifter.no