Ultralydens historie og funktion

Franske fysikere viste vej!
Allerede i slutning af 1800-tallet opfandt to franske fysikere den piezoelektriske effekt. Dette var starten på ultralyden. Under verdenskrigene udviklede ultralyden sig til brug i industrielle virksomheder. I 1947 kom ultralyden i medicinsk form, idet man kunne påvise hjernens ventrikler. I begyndelsen af 1950’erne lagde amerikanerne de første 2 dimensionale (2D) billeder. Man kunne nu se kropsdele, som var nedsænket i vand. Det store gennembrud kom i 1958 i Skotland. Nu havde man en ultralydsmaskine, som man brugte til at se svulster i maven - men også til at se fostre hos gravide.

I 1960’erne kunne man lave målinger af fostrets hoved. Fra 1973 foretog man i Malmö rutinemæssige målinger af gravide. Det gjorde man for at opdage eventuelle tvillingegraviditeter. Ud fra disse målinger kunne man fastsætte terminsdatoen. I begyndelsen af 1980’erne opfandt Dr. Surla Eik-Nes (Norge) pulsdoppleren. Denne teknik bruger man til daglig på sygehuset til at måle blodets hastighed i kroppen.

Hvordan fungerer ultralyd?
Ultralyd er i princippet det samme som et ekkolod. Der bliver sendt ultralydsbølger ind i din krop. Fosteret reflekterer bølgerne fra knoglevævet, muskelvævet, vand og blod. Refleksen bliver opfanget elektronisk og aftegnet diffust på ultralydsskærmen. Ultralydsundersøgelser er blevet foretaget i over 30 år, og det er aldrig blevet påvist, at det kan være skadeligt for fosteret.

Skrevet af Lena Milling, jordemoder med videreuddannelse i scanning NTNU
og sygeplejerske Elisabeth Lofthus  April 2007. Danske tilpasninger ved jordemoder Henny Jensen. Kilder: Informasjon om ultralyd i svangerskapet, Nasjonale retningslinjer for svangerskapsomsorg