
Hvis noget er galt, eller undersøgelsen ikke kan gennemføres: Afviger fosterets størrelse fra den forventede størrelse, må man komme tilbage til ny kontrol. Oftest må man vente 2 uger, da fosteret skal have mulighed for at vokse. Hvis man finder afvigelser, kommer det an på, hvor alvorlige afvigelserne er i forhold til hvor hurtigt man skal have en opfølgende samtale hos en læge.
Af og til er fosteret svært at se, og undersøgelsen kan måske ikke gennemføres som planlagt. Dette sker hver dag på et stort sygehus. Så får man bare en ny tid.
Hvis man har mistanke om, at fostret er for lille
Hvis man er usikker på, hvordan fosteret/barnet vokser, kan man måle tilvæksten. Så måler man på samme måde som ved 18 ugers ultralydsundersøgelse.
Doppler, dvs blodgennemstrømningsmålingen i navlestrengen, fortæller o,s om der er en god strøm af næring til fosteret/barnet.
Ultralyd er ingen garanti!
Nogle afvigelser kommer sent i svangerskabet, og andre er vanskelige at se eller er små. Ultralydsundersøgelsen opfanger ikke alle afvigelser og giver ingen garanti for et problemfrit svangerskab, fødsel eller et sundt barn.
Det er heldigvis yderst sjældent, at man finder en alvorlig afvigelse ved en ultralydsundersøgelse.
Skrevet af Lena Milling, jordemoder med videreuddannelse i scanning NTNU, jordemoder Henny Jenssen og sygeplejersske Elisabeth Lofthus April 2007