Formål med Ultralydsscanninger
Scanning og fosterdiagnostik
Alle gravide får tilbudt information om fosterdiagnostik ved første graviditetsundersøgelse ved egen læge. Det er frivilligt om du ønsker at modtage informationen. Basal information gives af egen læge, udvidet information foregår på fødestedet med en jordemoder eller din læge.
Forskellige formål med Ultralydsscanninger
- Termins-scanning bruges til beregning af graviditetens længde og fastsættelse af, hvornår fødselen forventes (terminen). Ved denne scanning kan man også se, om der er tvillinger. Scanningen skal foretages tidligt i graviditeten, senest ved fulde 20 uger.
- Nakkefolds-scanning kan vise risikoen for Downs syndrom. Kan også vise graviditetens længde og om der er flere fostre. Foregår mellem 11. og 13. graviditetsuge.
- Scanning for misdannelser kan påvise evt. misdannelser.
- Kan også vise barnets størrelse og antallet af fostre. Foregår fra 18. graviditetsuge.
- Tilvækst scanning foretages med 14 dages mellem rum og viser, om barnet vokser som det skal. Kan anvendes i sidste del af graviditeten ved usikkerhed om fosterets trivsel.
- Op-ned scanning Anvendes hvis jordemoderen er i tvivl om fosterets position før fødslen eller hvis jordemoderen mener at fosteret ligger med hovedet opad. Foregår fra 36. uge.
Skrevet af jordemoder Henny Jensen, mai 2007
Se vores scanningsgalleri