
Seksuallivet kan ændre sig, når du er gravid. Store hormonelle ændringer kan føre til, at kvinden føler sig træt og uoplagt. Måske er du også plaget af kvalme? Disse gener kan medføre, at lysten til sex er reduceret. I slutningen af svangerskabet føler mange sig desuden stor, tung og ubekvem. Her er der forskelle fra kvinde til kvinde. Nogen føler sig i god form og kan have et vellykket seksualliv. Lysten kan også variere gennem svangerskabet.
Nogle mænd synes, at gravide kvinder er tiltrækkende, andre føler det modsatte. Både kvinder og mænd kan være ængstelige for, at fosteret kan tage skade ved samleje.
Kan samleje skade?
Svaret er i de allerfleste tilfælde nej. Ved en normal graviditet kan du have samleje helt frem til fødselen sætter i gang. Tidligere blev det frarådet at have samleje de sidste 4 uger før termin. I dag er man gået bort fra dette. Hvis du går på overtid, bliver det endda tilrådet at have samleje for at sætte fødselen i gang. I mandens sædceller findes prostaglandiner, som opsuges af kvindens krop og kan give veer.
I specielle tilfælde må man alligevel undgå samleje. Ved forliggende moderkage, fare for abort, eller ved for tidlige veer (fare for at føde et prematurt barn), skal du ikke have samleje. Dette vil lægen eller jordemor informere dig om.
Seksuelt samliv drejer sig om langt mere end samleje. Både den gravide kvinde og hendes partner har i denne periode af livet behov for ømhed, nærhed og varme.
Skrevet af sygeplejerske Elisabeth L. Lofthus
Kilde: Svangerskap, fødsel og barseltid, 6. utgave, 2. oplag 1999, Inger Eide, Haugen, Ad Notam Gyldendal.