Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning, eller præeklampsi, er en tilstand, hvor den gravide har forhøjet blodtryk og proteiner i urinen. Ofte ses hævelse (vand) i benene, ødemer, og nogen kan få forstyrrelser i blodlevringen.

Præeklampsi optræder ved 5 % af alle svangerskaber. Sygdommen kommer oftest efter 28. svangerskabsuge,  med øgende forekomst frem mod termin.. Præeklampsi er seks til otte gange mere almindeligt hos førstegangsgravide end hos dig, som har født børn før.

Tilstanden kan også føre til eklampsi, som er en alvorlig sygdom. Kvinden får kramper, bliver blå i huden og mister bevidstheden. Dette er heldigvis meget sjældent! Årligt registreres kun 5-10 tilfælde af eklampsi. Truende eklampsi kendetegnes ved stærk hovedpine, uro, synsforstyrrelser, irritabilitet, træthed og sparsom vandladning.

Har jeg svangerskabsforgiftning?
Din læge og jordemoder vil ofte opfange præeklampsi før du selv mærker, at du har det, ved at kontrollere urin og blodtryk. Du bør derfor ikke gå rundt og ængste dig unødigt for dette. Alligevel skal du være opmærksom på disse symptomer:

• Hævelse (vand) i benene
• Stor vægtøgning, mere end 1/2 kilo pr. uge
• Hovedpine
• Symptomer fra ørerne
• Kvalme
• Mavesmerter

Risikogrupper
Disse grupper har større risiko for at få preeklampsi:
• Kvinder med forhøjet blodtryk
• Førstegangsfødende
• Kvinder med nyresygdom
• Kvinder med sukkersyge

Tilstanden kan også være arvelig.
Døtre af mødre, som har haft eklampsi, har 6-7 gange højere risiko for at få eklampsi end normalt.

Hvad sker der med kroppen? Hvordan påvirker præeklampsi mor og barn?
Årsagen til preeklampsi er ukendt. Blodårerne i moderkagen bliver snævre, og det fører til, at moderkagen og fosteret får mindre blodtilførsel end de egentlig skulle have. Moderkagen kan som en følge af mindsket blodtilførsel og andre ukendte årsager, udskille en
del stoffer, som giver sammentrækning af små blodårer i hele kroppen.
Resultatet bliver en moderkage med lav blodgennemstrømning sammen med højt blodtryk og de øvrige gener, den gravide får.

Præeklampsi uden komplikationer giver ingen langtidsskader hos moren. Det er
vanskeligere at vurdere effekten på fosteret, men der er ikke med sikkerhed påvist fosterskade. Væksthæmning af fosteret kan være et resultat af præeklampsi.
Dersom blodtrykket bliver normalt efter fødselen, vil der hos førstegangsfødende kun være lille risiko for, at der udvikles
svangerskabsforgiftning ved næste graviditet.
Eklampsi er en livstruende tilstand, og neurologiske skader og/eller nyre-
og leverskader ses hos 10-30 % af de kvinder, som har haft eklampsi.

Behandling
Let præ-eklampsi behandles med hvile og ro hjemme. Ved sengeleje bliver blodgennemstrømningen i moderkagen og livmoderen bedre, blodtrykket synker og ødemer mindskes. Undgå at ligge på ryggen. Sygemelding er derfor påkrævet. Aflastning til barnepasning er nødvendigt, hvis du har børn.
Du vil antageligvis ikke føle dig syg, men det er alligevel vigtigt, at du følger disse råd, som lægen giver dig.

Nogle gange er sygehusindlæggelse påkrævet. Du får da besked om at være mest mulig sengeliggende. Måske får du et beroligende middel for at kunne forholde dig i ro. Nogle gange vil blodtrykssænkende medikamenter blive givet. Fosterlyden kontrolleres tre gange dagligt af jordemoderen. Jævnlige undersøgelser med ultralyd foretages også.
Fødslen bliver ikke fremskyndet, hvis ikke tilstanden forværres betydeligt. Hvis en kvinde får et ægte eklampsi-anfald med kramper, vil man snarest muligt foretage kejsersnit.
 
 
Skrevet af sygeplejerske Elisabeth Lofthus. Gennemlæsning og rådgivning v. jordemoder Henny Jensen, juli 2007

Kilder:
- interaktiv  legehåndbok og medisinsk ordbok 1994.
- Klinisk Sykepleie, Hallbjørg Almås (red.) 1995.
- Svangerskap, fødsel og barseltid. lærebok for sykepleiere. Inger Eide Haugen. 6. utgave 1999. Ad
  Notam.