Spontan abort

Spontan abort

Når fosteret kommer til verden før uge 22, regnes det som spontan abort. Nogle fostre kan være levedygtige, når de bliver født i uge 23-28, men faren for komplikationer er stor. I de første uger ender omkring en tredjedel af alle svangerskab med abort. En fjerdedel af disse sker, uden at kvinden opdager, at hun er gravid, og ofte er hun heller ikke klar over at hun har aborteret.

Når det gælder sundhedsvæsenets tal på, hvor almindelig  en abort er (bortset fra de tidligere tilfælde som beskrevet ovenfor), oplyses det, at godt  15% af alle erkendte graviditeter ender med spontanabort. Omtrent 80 % af disse sker inden udgangen af 12. svangerskabsuge. Risikoen for spontan abort øges med kvindens alder til 20% ved sidste del af kvindens frugtbare alder. (Bergsjø et. al. 2004)
 

Kun 1-2 % af alle kvinder i den frugtbare alder vil opleve 3 eller flere spontane aborter. (Cochraine Library) Det er derfor relativt lidt sandsynlighed for, at en kvinde som har haft en spontan abort vil opleve det flere gange.

Symptomer:
Selv om de aller fleste svangerskaber fortsætter frem til fødselsterminen uden problemer eller kriser, er det fornuftigt at være klar over faresignalerne, så du kan søge læge, hvis det er nødvendigt. Det mest almindelige symptom er blødning. Her kan du læse mere om blødning ved graviditet.

Hvis du bløder i det hele taget under svangerskabet, skal du opsøge læge!

Hvorfor sker en abort?
De allerfleste aborter skyldes, at der er noget galt med fosteret og/eller, at det ikke sætter sig fast i livmodervæggen. Tidlig abort skyldes som regel kromosomfejl hos fosteret.
Hvis årsagen ligger hos kvinden, kan det skyldes unormale tilstande i livmoderen som store muskelknuder og hormonel ubalanse. Blodprop, blødning eller dårlig blodcirkulation i moderkagen kan også være årsagen. Enkelte infektioner kan også medføre abort, som f.eks. listeriainfektjon. Udvidet livmoderhals kan være årsagen, men dette er en sjælden tilstand.
Sandsynligvis kan dårlige kostvaner, infektioner, kronisk sygdom, alkohol og medicinmisbrug eller immunforstyrrelser også være af betydning Rygere har hyppigere spontan abort end ikke- rygere.
Flerlingegraviditet øger abortrisikoen.
Hvis årsagen ligger hos manden, kan dette indebære unormal sæd eller en blodtype som får mordeen til at producere antistoffer mod partnerens blod. Disse antistoffer vil angribe fosteret.

Forskellige udrykk for typer af abort:

  • SA:
    Forkortelse for Spontan Abort.
  • Truende abort:
    En abort er mulig, men ikke uundgåelig. Der kommer blod fra skeden, og er muligvis nogen smerter. I 10 % af alle svangerskaber sker dette. Svangerskabet fortsætter normalt etter dette.
  • UundgÃ¥elig abort:
    Skedeblødning følges af smerter fordi livmoderen trækker sig sammen. Hvis livmoderhalsen udvider sig, er det desværre ikke til at undgå, at fosteret udstødes.
  • Komplet abort:
    Fosteret og moderkagen udstødes af livmoderen, ind i mellem uden symptomer. Dette bekræftes ved ultralydundersøgelse.
  • "Missed abortion" (MA):
    Fosteret og moderkagen dør, men kan blive liggende i livmoderen et stykke tid. Ind i mellem i måneder, før det udstødes. Symptomerne på svangerskab forsvinder.
  • Inkomplet abort:
    En abort har fundet sted, men væv som fostervandsslimhinder eller moderkage ligger stadig i livmoderen.
  • Septisk abort:
    I vores del af verden er dette en meget sjælden tilstand. Det kan forekomme som en komplikation i forbindelse med inkomplet abort og er så ofte forårsaget af gruppe A streptokokker. I udviklingslande og i land med restriktive abortlove er dette mere udbredt som en følge af illegalt provokerede (uhygiejniske) aborter, og det er et stort helseproblem og en væsentlig årsag til mødredødelighed.
  • Habituel abort:
    Tre eller flere aborter med samme partner forekommer sjældent. I 70% af disse tilfælde kan man ikke påvise nogen entydig årsag, og behandlingsmulighetdere er derfor noget begrænsede. Ved habituel abort kan man blive undersøgt, og nogen årsager kan lade sig behandle, således at et nyt svangerskab kan gennemføres. Selv efter 3 på hinanden følgende aborter, har du stor sandsynlighed for at den næste graviditet resulterer i et levende barn - hele 70% gør det!
  • Svangerskab udenfor livmoderen (ektopisk graviditet):
    Det befrugtede æg har sat sig fast udenfor livmoderhulen, sædvanligvis i en æggeleder. Svangerskab udenfor livmoderen er ikke forenelig med liv. Til sidst vil æggelederen briste. Symptomer på at svangerskabet ikke udvikler sig normalt vil normalt forekomme omkring uge 6. Kvinden kan opleve smerter i maven, eventuelt også i skulderen. Hvis æggelederen brister, vil kvinden blive meget syge, får stærke smerter, blive bleg, få hurtig puls og faldende blodtryk. Denne tilstand skal behandles med operativt indgreb hurtigst muligt! Læs mere om svangerskab udenfor livmoderen

Behandling
Hvis du bløder, skal du lægge dig og holde sengen til blødningen standser. Anstrengende aktiviteter og samleie må undgås. Hvis blødningerne standser, kommer du sandsynligvis til at føde et sundt barn.
Hvis det lader til at abort er uundgåelig, er der ikke meget, lægerne kan gøre for at hindre dette. Komplet og inkomplet abort bør behandles på sygehus. Ved inkomplet abort må der foretages en udskrabning. Livmoderen bliver tømt ved udskrabning eller vakuum for at undgå infektion.
Etter udskrabning er det normalt at have en menstruationslignende blødning eller mindre i nogle dage - i op til 1-2 uger. Nogen har også svage menstruationssmerter. Du behøver ikke tage forholdsregler med hensyn til fysisk aktivitet, men så længe du bløder er det naturligt at afstå fra brug af tamponer, samleje og bad i badekar.
Det haster ikke at behandle en "missed abortion". Hvis der ikke kommer en spontan abort er også udskrabning her nødvendig. Hvis "missed abortion" optræder sent i svangerskabet, giver man medicin som kan fremkalde fødslen af det døde foster.

Psykiske reaktioner:
Kvinder som har haft en spontan abort går igennem psykisk og emotionelt stress. Denne type stress øges ofte hos kvinder, som har gennemgået flere spontane aborter.
Nogn får tanker om at de selv har været skyld i aborten. Nogen får også angst og depresion. Det er vigtigt at  tale med jordemoder eller læge om disse følelser. (Kilde Cochrane Library, Lee 1996)
Den psykiske belastning og sorgreaktionerne mange oplever efter en spontan abort, må ikke undervurderes. En stærkt ønsket graviditet som går til grunde, kan skabe næsten lige så meget sorg og fortvivlelse som når dette sker i sidste del af en graviditet. (Bergsjø et. al, 2004)

Nyt forsøg!
Efter en spontan abort bliver de fleste hurtigt gravide igjen. Det kan være godt at vente til man har gennemgået en normal menstruationscyklus, før man igen bliver gravid. Så vil slimhinden i livmoderen være helt i orden igen, og et nyt svangerskab får de bedste vilkår.

Hvis du har haft flere aborter og årsagen er åben livmoderhals (cervix-insufficiens), kan man sy livmoderhalsen sammen ved næste svangerskab.


Skrevet af sykeplejerske Elisabeth L. Lofthus. Gennemlæsning og rådgivning v. jordemor Marie Svedberg. Oversat til dansk af Dorthe Klyvø
Kilder:
- Obstetrikk og gynekologi, Bergsjø et. al, Gyldendal akademisk 2004
- Cochrane Library, "miscarriage", Lee 1996
- "Unnfangelse, svangerskap og fødsel". Dr. Miriam Stoppard. Teknologisk forlag 3. opplag -2001.

Har du haft spontan abort?


Annonce