Hvis du får blødning under graviditeten, med eller uden smerter, eller hvis du får veer, skal du altid kontakte din læge/jordemoder. Ikke alle blødninger er farlige. Tidligt i graviditeten kan gravide få en eller flere små og ufarlige pletblødninger.
Alligevel skal blødning under graviditeten tages alvorlig. Det kan være et varsel om en spontan abort, men ofte findes der ingen forklaring. I en fjerdedel af alle graviditeter forekommer en blødning i første trimester. Flertallet af disse graviditeter fuldføres, og der fødes et sundt og fuldbårent barn.
OBS. Hvis du bløder i det hele taget under svangerskabet, må du søge læge eller jordemoder!
Spontan abort eller truende abort vil som regel give smerter og blødninger. Hvis du bløder fra skeden på noget tidspunkt i svangerskabet:
Sygehusindlæggelse sker ofte, og hvis du er kommet i tredje trimester, vil sygehusindlæggelse altid være nødvendig. Behandling af blødning vil afhænge af årsagen og af, hvor langt henne i svangerskabet, du er kommet, når du begynder at bløde.
Her kan du læse om blødninger i andet og tredje trimester af svangerskabet.
Spørgsmål til jordemor:
- "Jeg tog en positiv graviditetstest for nogle dage siden, og jeg er i uge 7. For et par dage siden fik jeg brun/rosa blødning. Er dette en abort, eller er det helt normalt? Hvordan ved man, om man har aborteret? Vil en ny graviditetstest vise det?"
Svar fra jordemor Ingeborg:
- "Det, du beskriver, er almindeligt, dvs. en lille blødning og lidt murren. Når ægget fæster sig i livmorslimhinden (det er der, moderkagen sidder) kan der opstå en lille blødning, implantationsblødning. Omkring 15 % af graviditeter i første trimester ender med aborter. Der kommer en ganske stor blødning i forbindelse med dette. En ny graviditetstest vil vise, om du er gravid. Man måler hormoner i urinen. Hvis du har aborteret, vil disse hormoner ikke længere blive produceret. Håber, alt går godt. Mange, som oplever en spontanabort, bliver hurtigt gravide igen."
Spørgsmål besvaret af sygeplejersken:
- "Hej... Er det mulig, at man kan bløde meget under en fæsteblødning?? Håber nogen kan svare mig på dette. Nogen, som har oplevet at bløde meget under en fæsteblødning? Fik "fæsteblødningen" 10 dage efter samleje. Vær venlig at svare mig på dette."
Svar fra sygeplejerske Elisabeth:
- "Opsøg læge, hvis blødningen er større end en pletblødning (også kaldet fæsteblødning - dette skal kun være et lille spor af blødning, og ikke langvarig blødning). Lægen vil prøve at se, om blødningen kommer fra et sår på livmorhalsen, eller om det ser ud, som om det kommer fra selve livmoren. Hvis dette er tilfældet, behøver det alligevel ikke være ensbetydende med spontan abort. Mange kvinder (mindst 20 %) bløder en del i første trimester, men føder alligevel fuldbårne, raske børn.
Når du er 6-7 uger henne, kan lægen evt. henvise dig til ultralyd, for at se, om fosteret lever. Indtil da må du desværre leve i uvished. Enten går det godt, eller også gør det det ikke. Der er desværre ingenting, som kan gøres, hvis du faktisk har en "truende abort". Læs mere om dette her.