Top 10 - Gravide bekymringer

Et barn i maven medfører ofte bekymring hos den, som er gravid. Denne fantastiske tid vil du jo gerne have skal gå godt, og du håber, at graviditet og fødsel skal forløbe uproblematisk. Og ved du hvad? - Sådan går det som regel også. Her forklarer sygeplejersker og jordmødre fakta. Læs dette og bliv mere rolig!

Får jeg en spontan abort?

spontan abort

I de første uger ender omkring en tredjedel af alle graviditeter med abort. En fjerdedel af disse aborter sker, uden at kvinden er klar over, at hun er gravid, og ofte er hun heller ikke klar over, at hun har aborteret. Ca. 15% af alle kendte graviditeter  ender med spontan abort. Omkring 80% af disse sker inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Jeg har kvalme og har dårlig appetit – Får fosteret næring nok?

gravid kvalm

Hele 70-80% af alle gravide plages af kvalme tidligt i graviditeten. For 50% af disse bliver kvalmen så slem, at de kaster op. For de fleste vil kvalmen toppe i 11.-12. graviditetsuge, og som regel aftage ved 14. uge.

Får jeg svangerskabsforgiftning?

svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning (preeklampsi) optræder kun i ca. 5% af alle graviditeter. De fleste af dem er milde forløb, hvor der ikke behøves medicinske tiltag. Sygdommen kommer oftest efter 28. graviditetsuge. Preeklampsi ses typisk seks til otte gange oftere hos en førstegangsgravid end hos én, der har født før. Svangerskabsforgiftning kan give væksthæmning hos fosteret.

Jeg er stresset og urolig – kan det skade fosteret?

gravid psykisk helse

Som gravid er du optaget af at tage vare på dig selv og tilrettelægge dit liv, så fosteret får det så godt som mulig. Vi ændrer kostvaner, kvitter rygningen og dropper vinglasset. Men hvad med din psykiske helse? Har du en hektisk hverdag? Er du nervøs eller urolig? Er du bekymret for at stress kan gøre fosteret uroligt? 

Kan mit barn have en medfødt sygdom, et syndrom eller skade?

De fleste gravide holder vejret gennem ultralydsscanningerne, bestiller ekstra ultralydsscanninger hos private scanningsklinikker og håber at alt er i orden med fosteret. Og med overvejende stor sandsynlighed er alt i orden. Risikoen for at babyen har en medfødt sygdom eller defekt er ca. 4 %, og dette inkluderer alvorlige tilfælde som Downs syndrom og tusindevis af andre diagnoser.

Kommer jeg til at føde for tidligt?

Ca. 7% af alle fødsler sker før uge 37.  70% af disse  fødes mellem uge 34-37. Og er du kommet så langt i graviditeten er risikoen for komplikationer meget lille. Kun 5% af børn med en fødselsvægt under 1500 g. får alvorlige handicaps.

Jeg kommer aldrig ned i vægt igen

gravid vægt

Du bekymrer dig måske over om din krop forandrer sig meget efter en graviditet og fødsel. Det hjælper heller ikke at læse om kendisser, der forlader barselsgangen mere magre end du var i dine unge dage!

Optimalt set tager en gravid kvinde 12-15 kilo på i løbet af en graviditet. Måske lidt mindre hvis du som udgangspunkt er overvægtig, noget mere hvis du som udgangspunkt er undervægtig. Her kan du læse mere om din gravide BMI, og hvordan du bør tage på gennem graviditeten.

Sex bliver aldrig det samme igen

sex efter fødsel

Føles sex anderledes efter en fødsel? Rent teknisk: Ja, det er der stor sandsynlighed for! Skeden er blevet kraftigt udvidet under fødslen. Men den er skabt til det. Den er sammensat som et plisséskørt eller en harmonikabælg. Alle folderne strækkes ud under fødslen, men trækker sig sammen igen bagefter. Og selve fødselsåbningen er utrolig elastisk.

Bliver fødslen hård og smertefuld for mig?

Nogle uger før terminsdatoen går det pludselig op for dig, at fødslen er lige rundt om hjørnet. Babyen skal bruge en udgang, og du skal presse den ud! Du begynder måske at bekymre dig for hvor længe fødslen vil vare, og hvor ondt det kommer til at gøre...

Vil der ske noget flovt under fødslen?

fødsel flovt

Du har sikkert hørt mange historier om ting, der kan ske på fødestuen, ting som løbsk afføring på fødebriksen da presseveerne startede, om at kaste op på jordemoderen eller at have skældt sin mand ud, fordi han har ”gjort dette imod mig”. Måske har du hørt at nogen fik besøg af et helt team med læger og jordemødre under fødslen, og alle stirrede forventningsfuld på ”de nedre dele” mens de ventede på, at babyen skulle komme ud.