Smertelindring ved fødsel

Foto: Shutterstock.com

En fødsel er noget af det største, man kan opleve i livet, men det er også en smertefuld oplevelse. Der er meget, man kan gøre for at reducere disse smerter. De fleste er enige om, at en god forberedelse til fødslen kan være den bedste smertelindring. At man ved, hvad man går ind til, og at man føler sig tryg og godt taget vare på under fødslen, er meget vigtigt.

Angst og anspændthed forstærker smerterne, fordi kroppens produktion af adrenalin øges. Dette reducerer kroppens frigørelse af endorfiner - kroppens eget smertestillende middel.

Hvad forårsager smerterne under fødslen?
Fødslen inddeles i tre hovedfaser: åbningsfasen, uddrivningsfasen og efterbyrden. Åbningsfasen er den tid, hvor veerne sørger for, at livmodermunden åbner sig. Uddrivningsfasen betegner den periode, hvor barnet fødes. Efterbyrden er fødslen af moderkagen.

Veerne skyldes, at livmoderen trækker sig sammen. Dette er nødvendigt for at få åbnet livmodermunden. Livmodermunden er åbningen ud fra livmoderen. Under svangerskabet er livmodermunden lukket. Livmoderhalsen er normalt 2-3 cm lang, og åbningen er kun nogle millimeter i diameter.

Annonce:

Artikel fortsætter under annoncen:

I den første fase af fødslen, åbningsfasen, fører veerne til, at livmoderhalsen efter hver ve bliver kortere. Når livmoderhalsen er væk begynder livmodermunden at åbne sig. videre. Når diameteren er ca. 10 cm, betegnes livmodermunden som åben. Ofte er smerterne stærkest mod slutningen af åbningsfasen, mens livmodermunden er i færd med at udvide sig og veerne er hyppige, kraftige og lange.

Bedst uden smertestillende midler?
Mange mener, at det er det bedste at føde uden brug af smertestillende medicin.
Kvinden får på denne måde et meget mere bevidst forhold til det, som sker, og kan da være mere aktiv under selve fødslen. I enkelte tilfælde vil det alligevel være bedre at bruge smertestillende midler. Dette gælder bl.a. langvarige fødsler og fødsler, hvor smerterne er specielt stærke.

Det vigtigste smertelindrende middel er først og fremmest vejrtrækningen. Kvinden skal laver dybe/kraftige vejrtrækninger i stedet for at holde vejret. Jo mere ondt det gør jo kraftigere vejrtrækning. Når man holder vejret øges muskelspændingen og dermed smerten, når man laver lange udåndinger afspænder de muskler som eller vil forøge smerte oplevelsen. Trækkes vejret overfladisk, bevares en spænding i livmoder muskulaturen, og næste ve kommer hurtigt, samtidig med, at den oftest er mere smertefuld, kort og virkningsløs i forhold til fødselsprogression.

Forskellige former for varme kan hjælpe. Et varmt kar- eller brusebad, massage med olier, der varmer, varmedunke eller varme klude på de steder, der gør ondt. Alt dette kan have god effekt. Der er ikke øget fare for infektion knyttet til bad før/under fødslen.

Tag en ledsager med, som kan give "en hånd at holde i", og måske lidt massage? Ledsageren behøver ikke at være barnets far. Det kan lige så godt være en god ven eller et familiemedlem - det vigtige er, at det er en person, som kan give tryghed, opmuntring og støtte under fødslen.

Hvad påvirker smerteoplevelsen?
Flere forhold påvirker smerteoplevelsen:

• Kvindens fysiske og psykiske tilstand ved fødslens begyndelse
• Kvindens smertetærskel (NB - det er ikke usædvanligt, at kvinder med "lav smertetærskel" i det daglige liv, tåler fødselssmerterne godt!)
• Veernes intensitet
• Fosterets stilling og størrelse
• Fødslens varighed 

Prøve uden smertestillende?
Det råd, som oftest gives, er at prøve uden smertestillende/bedøvelse, men det er en stor fordel at vide, hvad man har at vælge imellem, dersom bedøvelse skulle blive nødvendig.
At måtte ty til et smertestillende midler er ikke et nederlag, selv om man som udgangspunkt måske var fast besluttet på at gennemføre fødslen uden. Hvis smerterne bliver for stærke, fører dette til, at man trækker vejret for hurtigt, noget som er uheldigt både for mor og barn.

Midler uden kende bivirkninger

 Disse metode er uden kendte komplikationer eller bivirkninger, men er uegnede ved langvarige og stærke smerter:
 
 
Massage, varmepude, brusebad/karbad og akupunktur er oftest første valg ved behov for smertelindring til fødende. Mange kvinder kan fint klare sig igennem størstedelen af fødslen ved hjælp af disse metoder evt. suppleret med steriltvandspampler og/eller lattergas.
 
Akupunktur. Anvendes i stigende grad over hele landet og de fleste fødeafdelinger tilbyder akupunktur til mange forskellige problemer og symptomer. F.eks. beroligelse, afspænding, smertelindring, ve-stimulering, fastsiddende moderkage og efterveer samt andre barselsgener. Det er dog ikke alle jordemødre som er uddannet til at give akupunktur, men nogle gange kan en kollega til jordemoderen hjælpe med at sætte nålene. De fleste fødende har god effekt af akupunktur, ofte er det sådan, at hvis det ikke helt har den ønskede smertestillende virkning har det derimod kraftigt virkning på veernes effekt hvorved fødslen forløber hurtigere. Selv kvinder med nåle skræk ender med at blive meget tilfredse med akupunkturnålene.
 
Steriltvandspampler
Også kaldt ”bistik” fordi det kortvarigt gør lige så ondt som bistik at få det anlagt. Steriltvandspampler virket lokalt smertelindrende ved at stimulere kroppens egen produktion af smertelindrende stoffer (endofiner). Der sprøjtes en lille mængde sterilt vand lige under huden fire steder på ryggen eller over symfysen/skambenet. Nogle kvinder har meget glæde at streiltvandspamplerne, mens andre stort set ingen virkning har af det. Virkningen varer ca. et par timer og behandlingen kan gentages efter behov.
 
Transkutan elektrisk nervestimulering (TENS)
Elektriske stimuli, som kan modvirke rygsmerter. 4 gummiplader fæstes på nederste del af ryggen. Ved at sende svage elektriske stimuli gennem disse, kan der opnås en vis smertelindring, specielt i første del af åbningsfasen. Den fødende styrer selv tilførselen af de elektriske stimuli ved at trykke på en knap, når veen starter. TENS er kun brugt få steder i Danmark. 

Forskellige typer medicinsk smertelindring

• Epiduralbedøvelse:
  Anlægges i rygsøjlen og giver udmærket smertelindring i både åbningsfasen og i den første del af uddrivningsfasen. Ulempen er, at denne type bedøvelse bør gives af en anæstesilæge, og en sådan er ikke altid tilgængelig alle steder lige når man har brug for det.
  Denne form for bedøvelse kan gives, når fødslen er kommet i gang. Det tager 10-15 minutter før den begynder at virke. En ulempe ved epiduralbedøvelse er, at sammentrækningerne i livmoderen ofte bliver svagere. Noget, som igen kan føre til, at fødslen tager længere tid end ellers. Risikoen for, at vakuum eller tang må benyttes for at hjælpe barnet ud forøges, hvis pressefornemmelsen er bedøvet, eller hvis kvinden er for udmattet. 
• Lattergas:
  Indåndes gennem en maske. Gassen gør dig mere afslappet og reducerer smerteoplevelsen under veerne. En god ting ved lattergas er, at den virker hurtigt, og at virkningen aftager tilsvarende hurtigt. Det bedste er derfor at indånde lattergassen lige før og under veerne. Brugt rigtigt har lattergas ingen væsentlige bivirkninger - den påvirker ikke barnet og forlænger heller ikke fødselen. 
   
• Morfin/Petidin
  Gives som indsprøjtning i muskulaturen. I den senere tid er man blevet opmærksom på, at disse midler først og fremmest virker beroligende og sløvende, og ikke dæmper smerten. Præparatet gives i den første del af fødslen, når veerne bliver smertefulde. Bruges især, hvis kvinden har hyppige, korte veer og ikke har sovet om natten eller måske flere nætter. Morfin/petidin kan kombineres med lattergas.
  Morfin/petidin bør ikke gives ved for tidlig fødsel, og heller ikke når fødslen er nært forestående. Det skyldes, at barnet også får disse stoffer i sig, og det fører til, at barnet ikke trækker vejret så godt som det bør. Er barnet påvirket af disse smertestillende midler når det bliver født, giver læge/jordmoder barnet en sprøjte med "modgift", som ophæver morfinens påvirkning af barnet. 
   
• Pudendusblokade
  Dette er en bedøvelse, som gives med sprøjte to steder i vagina. Den virker som en lokalbedøvelse og gør, at man mærker mindre til presset fra barnets hoved. Denne type bedøvelse er særlig nyttig ved tang- eller sugekopforløsning, og hvis større rifter skal sys. Ulempen ved denne type bedøvelse er, at det bliver vanskeligere at mærke, hvornår man skal presse, samt at veerne kan hæmmes eller gå i stå. 
   
• Lokalbedøvelse:
  Bruges hvis moderen har fået bristninger efter fødslen, som skal sys. 
   
• Beroligende midler:
  Bruges i sjældne tilfælde, hvis moderen er meget ængstelig og urolig. 

Artiklen er skrevet af sygeplejerske Elisabeth Lofthus, og jordemoder Henny Jensen mai 2007. Kilder: Interaktiv Legehåndbok - pasientinformasjon. Medicinsk ordbok 1994.