Plukveer

Plukveer

Under hele graviditeten er der sammentrækninger i livmoderen. I begyndelsen kan du ikke mærke dem. Men sammentrækningerne øges i ugerne frem mod fødslen og medvirker til langsomt at udstrække de nederste dele af livmoderen. Plukveerne bliver mærkbare for dig, når du er højgravid, og plukveer kan betyde, at fødslen nærmer sig.
Du får en varm fornemmelse, pulsen stiger, og du kan have lidt svært ved at bevæge dig, når du får en plukve.

Flergangsfødende har ofte flere af denne type sammentrækninger end førstegangsfødende. Plukveer er ikke farlige og fører normalt ikke til for tidlig fødsel.
Når fødslen er i gang, får du ægte veer, som i modsætning til plukveer kommer pludseligt og er regelmæssige og smertefulde.


Annonce