Kejsersnit

Kejsersnit er kort sagt et kirurgisk indgreb, hvorved barnet forløses gennem maven.
Som ved almindelig fødsel via skeden kan barnets far eller en anden person, kvinden ønsker at have med, være til stede under indgrebet (ved planlagte kejsersnit).    

Hvornår bruges narkose?
I enkelte tilfælde vil man vælge at give narkose, så moderen sover under indgrebet. Dette bliver især gjort, hvis indgrebet skal ske hurtigt, og man ikke kan nå at lægge en rygmarvsbedøvelse. Far/en anden medfølgende person kan normalt ikke være til stede.

Kan jeg selv bestemme, om jeg vil have kejsersnit?
Du kan selvfølgelig ønske det, men afgørelsen bygger på en medicinsk vurdering. Gravide har ikke selv nogen lovmæssig ret til at bestemme, om barnet skal fødes ved kejsersnit. Lægerne foretager en medicinsk vurdering og giver råd om, hvad de synes er bedst. Hverken bækkenløsning eller forskellige smertesyndromer er tilstrækkelig grund til, at kejsersnit må vælges. Bækkenløsning eller forskellige smertesyndromer er oftest ikke tilstrækkelig grund til, at kejsersnit kan vælges. Nogle steder er det dog nemmere end andre at få et kejsersnit ud fra moderens ønske/behov.

Annonce:

Hvornår bruges kejsersnit?
Man skelner normalt mellem kejsersnit, som er planlagte, og "haste-kejsersnit".
Den sidste gruppe er kejsersnit, som af og til må udføres, fordi fosterets tilstand er truet, eller hvis fødslen er gået i stå.

Almindelige årsager til, at der udføres kejsersnit:

• Lille bækken og stort barn
• Misdannelser i fødselsvejene, hvis moderkagen dækker fødselsvejene eller ved for tidlig løsning af moderkagen.
• Tidligere kejsersnit, hvis der er øget risiko for, at livmoderen ikke tÃ¥ler belastningen (2 eller flere tidligere kejsersnit, samt hvis tidligere kejsersnit er foretaget i længderetningen af livmoderen)
• Dersom moderen lider af sygdom eller lignende, som gør, at hun i mindre grad vil kunne tÃ¥le belastningen ved en fødsel.
• Svangerskabsforgiftning kan i nogle tilfælde betyde, at man vælger kejsersnit frem for almindelig fødsel.
• Specielle tilfælde, hvor moderen er meget ængstelig for fødslen. Dette gælder gerne kvinder, som har skræmmende oplevelser fra tidligere fødsler.
• Hvis barnets tilstand er truet, eller hvis fødslen gÃ¥r i stÃ¥ (hvis fødselen er godt i gang, prøves gerne assisteret vaginal forløsning først, med sugekop)
• Svigtende funktion af moderkagen (som ernærer barnet) samtidig med, at almindelig fødsel ikke gÃ¥r i gang.
• Uforligelige blodtyper hos mor og barn kan i nogle tilfælde gøre, at man vælger at forløse barnet tidligt, ofte ved kejsersnit i uge 32-36
• Dersom navlestrengen ligger uheldigt, eller hvis barnet ligger i et specielt ugunstigt leje
• Dersom det af en eller anden grund bliver nødvendigt at forløse et børn længe før tiden
• Dersom forsøg pÃ¥ at forløse med tang eller vakuum ikke lykkes

Kejsersnit med epidural
De fleste kejsersnit foretages med "rygmarvsbedøvelse", enten epidural eller spinal. Denne smertelindring indføres i rygmarven og er sædvanligvis hurtigt at sætte på plads. Moderen er vågen under hele operationen og kan få barnet at se så snart det er født. Over moderens mave bliver der hængt en skillevæg op, så hun ikke kan se noget af selve indgrebet. Barnets far eller en anden person, som følger den fødende, vil være på samme side af skillevæggen som den fødendes hoved, for at undgå, at han skulle blive dårlig.

Et ca. 20 cm langt snit lægges på tværs lige over hårgrænsen. Arret efter
indgrebet er ofte lille, næsten usynligt! Selve operationen varer som regel 45
minutter, men hovedparten af denne tid går med at lukke operationssåret. Barnet kommer hurtigt til verden! At lægge snittet og tage barnet ud, tager ofte mindre end 5 minutter.

Hvordan bliver barselstiden?
Moderen vil blive sendt til en overvågningsstue efter operationen. Der må hun være i 1-2 timer, eller til hun er vågen og klar. Herefter flyttes hun hen hvor barnet venter, og hvor moderen må have barnet hos sig på vanlig måde. Ofte vil moderen også få chancen for at være lidt sammen med barnet på overvågningen. På mor og barn- venlige sygehuse har moderen ret til at få barnet ind til sig efter et kejsersnit inden 1/2 time efter, at hun kan forholde sig til det. Efter epiduralbedøvelse vil dette sige så snart som det praktisk er muligt.
Det er vigtigt med god smertelindring de første dage, eftersom operationssåret fører til lidt smerter.

De fleste kvinder, som føder med kejsersnit, er klar til hjemrejse fra
sygehuset 2-5 dage efter fødslen. Som efter andre operative indgreb skal
moderen tage den med ro i fire til seks uger, og specielt undgå tunge løft. Dette
er for at undgå, at operationssåret åbner sig igen. I nogen tilfælde er det nødvendigt at åbne livmoderen på langs ved kejsersnittet (langsgående snit). Dette indebærer større risiko for blødning, samt at fremtidlige svangerskaber også helst må forløses ved kejsersnit (fordi livmoderen ikke vil kunne tåle påvirkningen fra veerne). Denne type kejsersnit kan være nødvendig, hvis den nedre del af livmoderen er meget smal - noget som ofte skyldes, at barnet ligger i tværleje eller i sædeleje.

Mulige problemer efter kejsersnit
I de fleste tilfælde kan mor og barn forlade sygehuset efter en uges tid, selv når der er foretaget kejsersnit. Der er alligevel lidt større risiko for komplikationer ved kejsersnit end ved almindelig, vaginal forløsning, dette gælder specielt ved hastesnit. Problemerne er først og fremmest de samme, som gælder for alle typer operationer - en lidt øget risiko for blødninger og infektioner. Risikoen for en blodprop er også lidt højere end ved almindelig fødsel.
Dersom man har født med kejsersnit, er der en lille risiko for, at livmoderen ikke er stærk nok til at tåle veerne ved fremtidlige fødsler. Hvis lægerne tror, dette er tilfældet, må også fremtidlige fødsler foregå ved kejsersnit. I de allerfleste tilfælde er der ingenting i vejen for, at næste barn kan forløses via skeden.

Hvad med barnet?
Børn, som fødes ved kejsersnit, slipper for at presse sig gennem den trange
fødselsvej. En lille "ulempe" ved at slippe for dette er, at det vand, barnet har i
luftvejene, ikke i lige så høj grad bliver presset ud under fødslen, og at barnet ikke får lige så stærke stimuli til at begynde at trække vejret selv. Børn, som forløses ved kejsersnit, kan derfor have lidt startvanskeligheder med åndedrættet, men dette er som regel bagateller.

Bliver der vanskeligheder med amningen?
Mælkeproduktionen og alle andre hormonelle processer i moderens krop går også sin vanlige gang, uafhængigt af, om barnet er forløst ved kejsersnit eller ikke.

Operationssåret kan medføre nogle smerter, som forstærkes ved forskellige ammestillinger. Bed derfor om hjælp af personalet på barselafdelingen til at finde gode ammestillinger.

Vel hjemme har moderen brug for lidt ekstra aflastning til husarbejdet. Moderen skal hvile og amme, og andre skal passe hende.

"Et kejsersnit er normalt en større belastning for kroppen end en normal fødsel. Ingen venter, at en mand, som har gennemgået en stor operation i maven, skal fare rundt og arbejde de første uger," siger Dr. Gro Nylander i bogen "Mamma for første gang."

Artiklen er skrevet af sygeplejerske Elisabeth Lofthus, gennemlæsning og rådgivning af jordmoder Henny Jensen 2007. Kilder: Interaktiv legehåndbok, pasientinformasjon. "Mamma for første gang" Gro  Nylander, 1999.