
Her kan du læse om fødslen og kvinders udsagn om de forskellige faser. Varigheden af åbningsfasen og uddrivningsfasen varierer fra kvinde til kvinde. Et godt eksempel på dette er alle de fødselshistorier, Mamanet har fået tilsendt. Her fortæller kvinder om styrtfødsler, åbningsfaser, som varer flere døgn, og mere "normale" fødsler med åbningsfaser på 5-15 timer og uddrivning på 30 minutter til et par timer.
Dette er den første del af fødslen. Det, som sker i åbningsfasen er, at livmoderhalsen og livmodermunden skal åbnes. Fødselskanalen udvider sig og klargør sig på denne måde til at tage imod et foster. Åbningsstadiet kan igen deles i to faser:
Den skjulte fase:
Varer til livmodermunden er ca.3-4 cm åben. Det kan tage op til flere dage, det er meget individuelt. Når fasen begynder, mærker du det måske som menstruationssmerter, oftest over lænden, eller at maven bliver hård i 30-50 sekunder. Nogle får hyppige, korte sammentrækninger, andre får lidt kraftigere veer af 60 til 90 sekunders varighed med længere interval, 15-30 minutter. Varighed ca. 8 timer, men dette er som sagt meget individuelt. Når denne fase begynder, bliver du opmærksom på, at "nu begynder det". Du mærker milde veer, men de er ikke særlig smertefulde. Der går 15 minutter mellem de svage stramninger i ryggen og/eller maven. Veerne varer i 60-90 sekunder.
Mange kvinder er glade og lidt opstemte i denne fase, fordi fødslen endelig er i gang. 9 måneders ventetid er slut.
"Det var en spændende tur ind til fødeafdelingen, 1 times kørsel. Vi havde det så sjovt... fantaserede om vores lille pige, og hvordan fødselen ville komme til at gå. Jeg havde det fint!" Cazandra
Nogle gange virker det som om fødselen ikke helt kan bestemme sig: Skal jeg gå i gang - eller skal jeg ikke...? Mange kan opleve at tro, at fødselen er gået i gang, for så at gå i stå igen, som Vera beskriver. Trøst dig med, at noget helt klart er i gang. Livmoderen forbereder sig på at blive klar til fødselen. Det kan nu ske når som helst!
"Vi tog ind til sygehuset, men jeg havde ikke åbnet mig særlig meget. Da vi kom hjem, prøvede vi at sove lidt, men vi var jo alt for spændte til det. Om morgenen satte veerne i gang med 7 min. mellemrum. Nå, tænkte jeg, nu går det i gang, men nej. Efter en times tid holdt de op igen." Vera
Hvorfor gør det ondt? Muskulaturen rundt om Livmoderen trækker sig sammen, og det fører til at livmoderhalsen afkortes og livmodermunden begynder at åbne sig. Der kan komme tegnblødning, fordi veerne hiver og udvidere livmodermunden, som indeholder mange blodkar, som kan forårsage blødningen. Ofte vil det blive blandet med et slimet udfloåd. Musklerne får ikke nok oxygen, når blodårerne i livmodervæggen presses sammen. I denne skjulte fase udvider livmodermunden sig til 2-3 cm
"En uge før termin mærkede jeg de første veer. Klokken var ca. 9 lørdag morgen. Jan Magne var taget på arbejde, og jeg gik længe og lurede på, om jeg skulle ringe for at få ham hjem. Men selv om veerne var ganske regelmæssige, så var de ikke så slemme, så jeg ringede ikke." Lisbeth
Den aktive fase:
I denne fase skal livmodermunden åbne sig til 10 cm. Veerne bliver nu regelmæssige og tiltager i både styrke og interval.
"Klokken seks var åbningen fem cm, og smerterne var uudholdelige, og jeg antydede noget om, at jeg godt kunne dø..." Lene.
Lene overlevede! Og gennemførte fødselen med glans!
Veerne kommer med 3-5 minutters mellemrum og varer i 60-90 sekunder. Den aktive fase varer hos en førstegangsfødende ca. 5-8 timer, hos flergangsfødende går det oftest hurtigere og varer måske kun ca. 2-3 timer. Hvis fostervandet ikke er gået tidligere, vil der med stor sandsynlighed gå hul på den i slutningen af denne fase. Ofte ved 8 cm åbning.
"Ved 17-tiden tror jeg, vandet gik, men alt er lidt uklart pga. lattergassen, men jeg husker, at det var som om en prop løsnede sig og alt vandet løb ud. Så måtte min mand ringe til jordmoderen, og så var hun hos os under resten af fødslen." Linda
Ved 10 cm er livmodermunden altså helt åben, og der er kontinuerlig forbindelse mellem livmoder og skede. Ved slutningen af åbningsfasen vil du måske begynde at føle trang til at presse. Det bedste er at du ikke presser før du har åbnet dig helt, det er mest skånsomt for både dig og barnet. Grunden til, at du allerede nu føler trang til at presse, er, at barnets hoved hviler mod bækkenbunden og endetarmen. Denne fase er ganske intens, og mange oplever, at smerten topper. Mange siger i denne periode: "Nu orker jeg ikke mere. Jeg kan ikke klare det." Men det kan du. Når presseveerne i næste fase begynder, vil du hente uanede kræfter frem, kræfter, du ikke anede, du var i besiddelse af. Fødslen går sin gang, hvad enten du vil eller ej! Hold ud, nu er der ikke længe til, at du holder barnet i dine arme!
Denne periode varer fra fuld åbning, 10 cm., til barnet er født. Veerne får nu en helt anden karakter. Det kaldes presseveer. Du vil få besked af jordmoderen, når du må begynde at presse. Måske må du prøve nogle gange, før du finder ud af at presse rigtigt. Jordmoderen hjælper dig med dette. Når du har fundet teknikken, vil du begynde at kunne mærke, at hovedet kommer længere og længere ned og udvider skeden. Veerne kommer ca. hvert 3. minut og varer i 1 1/2 minut. Mange kvinder oplever denne periode af fødslen som positiv. Du føler, at du nu bruger din krop og deltager selv aktivt for at hjælpe dit barn ud. Mange oplever også mindre smerter end i den aktive åbningsfase. Fosterets hoved kommer mere og mere til syne. Når du presser, kommer hovedet længere og længere ned, men i ve-pausen glider det tilbage, herved lettes trykket på både barnets hoved og din skede. På et tidspunkt vil barnets hoved ikke længere glide tilbage, men vil blive stående i ve- pausen. Til sidst vil fosterets hoved komme helt ud under en ve. En til to veer derefter vil fosteret dreje hovedet, og resten af kroppen kommer ud. Dit barn er født!
"Så jeg trissede over gangen til fødestuen, fik en seng at ligge på, og følte, at barnet begyndte at glide ned i fødselskanalen. Sikke en følelse! Pressede nogle gange, før jeg fik en lang pause. Min mand fik streng besked af mig på at holde sig oppe ved mit hoved, og han sad og snøftede og var virkelig grebet af øjeblikket. Jeg fik som sagt hvilet mig lidt, og derefter var fødslen i fuld gang. Jeg pressede ca. 4 gange - blev klippet lidt før sidste presseve - og ”plop”, så var barnet ude." Lena
Hvad der sker, efter at barnet er født, er næsten kedeligt at skrive om. Antageligvis vil du også være mere optaget af det lille vidunder i dine arme, end af det, der nu sker med din krop. Uanset hvor meget, du og din partner vil lukke resten af verden ude og bare se på jeres nyfødte, må resten af fødslen gå sin gang.
Denne fase varer fra barnet bliver født, til moderkagen med hinder og navlestreng er ude af din krop. Du har måske fortsat veer – som er irriterende, , - men langt fra så smertefulde som før barnet blev født. Veerne, som måske bare er en murren i maven, skyldes, at
moderkagen skal løsne sig fra den øvre del af livmoderen og udstødes af kroppen. Jordemoderen vil afvente tegn på, at moderkagen har løsnet sig. Når hun ved, at den er løs, vil hun bede dig presse igen, og samtidig trækker jordmoderen lidt i navlestrengen, det føles oftest som en lettelse at føde moderkagen. Når moderkagen kommer ud, vil jordmoderen undersøge den grundigt for at se, om alle hinder og dele er kommet ud. Hvis der bliver nogle rester siddende, kan det føre til øget blødning. Dette passer jordemoderen godt på, så du behøver ikke at bekymre dig. Der vil også komme en del blod, det er helt normalt. Du vil fortsætte med at bløde i flere uger fra det sår, hvor moderkagen var fæstet. Jordemoderen skønner mængden af blod, om nødvendigt vejer hun den for at sikre, at du ikke bløder for meget.
Nogle gange kan det tage lidt tid, før moderkagen kommer ud. Så vil jordmoderen massere og klemme dig lidt på maven.
Fødslen er oversået – og alt er forhåbentlig gået godt. I nogle tilfælde ender en fødsel med kejsersnit.
Vad sker der videre med din krop de næste 6 uger? Slet ikke så lidt! Det kan du læse mere om på Mamanet.
"Oskar klippede navlestrengen, og så var det bare at vente på moderkagen. Men den sad fast. Der gik en halv time, og den sad stadig fast. Den jordmoderstuderende sad hele tiden og masserede min mave, og efter en time kom den endelig!" Lene
Skrevet af sygeplejerske Elisabeth Lofthus. ennemlæsning og rådgivning af jordemoder Marie Svedberg ogjordemoder Henny Jenssen.
Kilder:
"Svangerskap, fødsel og barseltid", lærebok for sykepleiere, 6. utgave, 2. opplag 1999, Inger Eide, Haugen, Ad Notam Gyldendal.
"Unnfangelse, svangerskap og fødsel". Dr. Miriam Stoppard. Teknologisk forlag, 3. opplag -2001.