Nøstebarn

Fakta om slimproppen

Den berømmelige slimprop er et stadigt tema hos fødeklare kvinder. Vores jordmødre har fået ret mange spørgsmål om slimproppen, og der er især mange, som er usikre på, om løsning af slimproppen betyder, at fødselen er i gang. Her finder du fakta om slimproppen! Ækelt med slim? Nej da, det er helt naturligt og nødvendigt!

Slimproppen beskytter fosteret
Livmodermunden er den nederste del af livmoderhalsen og adskiller altså skeden fra livmoderen. Omkring livmodermunden findes der altid noget slim, som skal beskytte dig mod infektioner. Når du bliver gravid, vil dette slim blive tykkere, så det endnu bedre kan beskytte fosteret mod opadstigende infektioner. Allerede i svangerskabsuge 4 har slimen forandret sig og er et af de svangerskabstegn, en læge kan notere sig ved gynækologisk undersøgelse. Slimproppen øges noget i omfang undervejs i graviditeten.
 
Måske mærker du, når proppen går, måske gør du det ikke...?

  • Nogle kvinder oplever, at der nogle dage før fødselen kommer rosa-farvet slim, måske blandet med nogle dråber blod. Dette er et tydeligt tegn på, at der sker noget med livmoderhalsen, og at der er stor mulighed for, at fødselen starter i løbet af de følgende dage.
  • Det kan også hænde, at slimen ikke kommer ud før i løbet af åbningstiden, når fødselen er godt i gang.
  • Andre gange kan slimen komme ud lidt efter lidt, lige før eller under fødselen, så du slet ikke lægger mærke til det.

Vores jordmødre får ret mange spørgsmål om slimproppen

  1. Hej! Når jeg har været på toilettet de to sidste dage, og har tørret mig, så har der været en del hvidt/gråt slim på toiletpapiret. Kan det være dele af slimproppen???

    Svar fra jordemor Marie: Hej. Det kommer an på, hvilken uge du er i. Slimproppen er ofte gennemsigtig og nogle gange lidt rosa-farvet af blod.

  2. Min slimprop gik for to uger siden, og jeg har fortsat 1 uge til termin. Både læge og jordemor siger, at jeg hverken skal bade i badekarret eller i det offentlige bad. Andre steder har jeg læst, at det er ok at bade, selv om slimproppen er gået. Hvad er det rigtige?

    Svar fra jordemor Marie: Hej. Oftest føder man samme dag eller i løbet af en uge efter, at slimproppen er gået, så det varer ikke længe, før du føder nu. Du kan bade i dit eget badekar. Man kan jo til og med føde i vand... Men som sagt: hjemme i dit eget bad, og ikke i et svømmebassin. Held og Lykke.

  3. Hej. Hvordan ser sådan en slimprop egentlig ud? Kan den være opdelt, eller er den samlet i en klump? Beklager detaljerne... Jeg har ikke haft noget særligt udflåd, men i to dage efter hinanden kom der en del slim ud. Den var hvid og lidt gullig. Jeg måtte tørre mig flere gange for at få det væk, både når jeg var på toilettet og efter brusebadet. Efter de to dage kom der ikke mere. Kan det være slimproppen, eller er det noget andet? Jeg havde sex med min kæreste dagen før slimen begyndte at komme.

    Svar fra jordemor: Hej. Hvilken uge er du i? Slimproppen kan komme i flere stykker over flere dage, den er ofte gennemsigtig og nogle gange blandet med lidt blod. Det er normalt, at man føder 1-7 dage efter, at slimproppen er gået.

  4. Må slimproppen gå før vandet? Eller kan den gå samtidig? Altså: kan vandet gå, selv om du ikke har set noget til slimproppen?

    Svar fra jordemor: Ja, det med slimproppen kan være meget forskelligt. Nogle ser den, og mange opdager ikke, når den "går". Oftest kommer fødselen i gang 1-7 dage efter, at slimproppen er gået, men det kan også vare længere. Det almindeligste er, at slimproppen går, og så kommer veerne, og til sidst går vandet. I princippet kan slimproppen gå samtidig med vandet, men det hører til undtagelserne. Lykke til.

  5. Jeg har lige fundet ud af, at jeg er gravid. Jeg er i uge 6, men jeg har en del rosa-farvet udflåd med lidt blod i. Kan dette være slimproppen? Jeg er så bange for at spontanabortere.

    Svar fra jordemor: Det er ikke en slimprop, men det, du beskrev, er almindeligt i begyndelsen af svangerskabet. Der er en hel del, som har lidt blodtilblandet udflåd i begyndelsen. Slimhinderne bliver skøre under graviditeten og har lettere ved at bløde. Håber alt er godt, og at du har kontaktet din jordemor eller læge.

Er fødselen i gang nu?
Her kan du læse mere om tegn på, at fødselen er i gang, eller lige om hjørnet.


Annonce