
Føler du dig mislykket som forælder? At dine principper om børneopdragelse ikke lader sig gennemføre lige så godt i praksis som i den rosenrøde drøm, du havde, da du gik og var gravid; eller da du havde et lille nyfødt pus, som ikke krævede meget andet end dit bryst, lidt hudkontakt og et bleskift? Vel, tiderne forandrer sig. Børn vokser og kræver stadigt mere af dig som forælder. Du er garanteret ikke den eneste, som indimellem føler sig mislykket som super-mor.
Dækker du barnets grundlæggende fysiske og psykiske behov?
De fleste forældre gør det så godt, de kan, for deres børn. For de allerfleste børn er dette også godt nok. Der findes selvsagt forældre, som ikke gør det godt nok, og som har brug for hjælp. Forhåbentlig beder de selv om hjælp, eller andre mennesker i deres omgivelser bliver opmærksomme på, at disse forældre og børn trænger til hjælp. Vi snakker her om forældre, som ikke kan give tilstrækkelig omsorg og dække barnets grundlæggende fysiske og psykiske behov.
Kan du genkende noget af dette fra dig selv? Så har du brug for hjælp til at udøve basal omsorg for dit barn. Søg hjælp!
Vil du være super-mor?
Svarede du nej til ovenstående spørgsmål, men føler du dig alligevel usikker på, om du er god nok som mor? Så læs videre.
At være forælder er dit vigtigste job. At evaluere sig selv er sundt. På samme måde, som du evaluerer din arbejdsindsats og dygtighed på arbejdet, bør du også have ambitioner om at være en god forælder. At være en god mor eller far er en god investering for dine barns sundhed og fremtid. Men hvis den fornuftige evaluering, som indeholder både stærke og svage sider, erstattes med en omhyggelig granskning sammen med urealistisk store ambitioner for, hvordan du skal fungere som forælder, bliver dette usundt for både dig og barnet. Du er gået lige i supermor-fælden!
Hvordan står det til med overskuddet?
Måske kan du nogle gange føle dig træt og uoplagt og uden overskud til at gøre de ting, som barnet har lyst til at gøre sammen med dig. Du ligger ikke i timevis på gulvet og leger med den etårige eller sidder non-stop en hel formiddag og bygger Lego med den 5-årige. Før skoleåret startede, havde du måske som målsætning at gennemgå lektierne med den 10-årige hver dag, men som månederne går, indser du måske, at ambitionerne var for høje. De andre børn og gøremål kræver også deres engang imellem.
Sænk ambitionskravene og aktivitetsniveauet!
Stein Erik Ulvund har skrevet mange bøger til forældre. Han mener, at stræben efter at være superforældre er et lidt glemt perspektiv i dagens oplysningssamfund. - "Rådgivere og forfattere som jeg kan faktisk udgøre et problem for forældre, som stræber intenst efter det perfekte og sætter sig urealistisk høje mål som opdragere. Disse forældre kan opleve, at det at få et barn bliver mere en byrde end en glæde. Nogle forældre er også optaget af at deltage i mange aktiviteter for at synliggøre forældreengagementet. BabyBio, babysvømning, babysang, babymassage og alt andet. Det er akkurat som en konkurrence, hvor den, der deltager i flest aktiviteter, er vinder, mens det i realiteten medfører udmattede forældre og ikke mindst børn. "Ulvund mener, at de allerfleste forældre er mere end gode nok, og at man bør sænke ambitionspresset og aktivitetsniveauet i mange børnefamilier.
Konklusion. Du skal ikke bekymre dig, for: