
Dit kinesiske horoskop fortæller, at en rotte er aktiv og charmerende og får ting til at ske. Altid fuld af tankevirksomhed, selv når du slapper af. Du er en udspekuleret person, som vil tjene mest mulig penge ved mindst mulige anstrengelse. Mange bliver overraskede over, at det faktisk også lykkes for dig.
En okse er en rolig og pålidelig ven, som både er ihærdig og tålmodig. I følge det kinesiske horoskop kan du lide at arbejde hårdt og metodisk i alt, hvad du foretager dig. Du, som er født i dette tegn, har gode lederegenskaber, og bliver ofte beundret for dine faste og kompromisløse principper. En okse kan også være meget bestemt og kan opfattes som pragmatisk
En tiger er en spændende og modig person med stor personlig udstråling og charme. Du tør stå ved dine meninger, selvom du står alene. Du har meget bestemte meninger og har en stærk vilje. Du bliver hurtigt meget engageret i det, du gør, og viser stor iver. Dit gå-på-mod hjælper dig frem i livet, men kan også skaffe dig en del uvenner og problemer, hvis du ikke passer på.
En Hare elsker fred og ro, har gode manerer og sætter pris på et liv uden problemer og anstrengelser. Anstændighed og høj moral er også vigtige værdier for dig. I følge det kinesiske horoskop kan haren ikke lide konflikter, og på grund af dine diplomatiske evner opsøger vennerne dig ofte for at få hjælp til at løse konflikterne.
En slange er kunstnerisk og karismatisk, en tænker, men ikke en kriger. Ifølge det kinesiske horoskop holder slangen af stilhed og reflektion. Du holder af at lære og har på denne måde tilegnet dig nye kundskaber. Visdom kendetegner i første række slangen. Du er intelligent og arbejder struktureret, men kan dog virke noget bedrevidende.
For en hest er uafhængighed vigtig. Det kinesiske horoskop er beskriver hesten som eventyrlysten og en person, som holder af sport og friluftsliv. Hesten kan opretholde et højere tempo end de fleste andre kan holde ud til. Du er hurtig i både krop og hoved, optimistisk og jordnær, men mangler ofte udholdenhed og tålmodighed.
Det kan være vanskeligt at leve sammen med en hest, fordi du gerne vil gøre tingene på din egen måde og er en smule egoistisk. Din stærke trang til uafhængighed kan være en barriere for etablering af kontakt til det modsatte køn.
Det kinesiske horoskop mener at medmenneskelighed kendetegner en ged. Geden er venlig, omsorgsfuld og drømmende og elsker børn og kæledyr. Du er en charmerende og forfinet skabning. Du trives bedt i små, hyggelige sociale sammenhænge. Du er romantisk og typen, som stortrives med levende lys og en middag for to.
I følge det kinesiske horoskop symboliserer Aben humor. Du er uforudsigelig, vittig og charmerende og besidder en energi, som også smitter af på dine omgivelser. Du har dog også en seriøs side og besidder et godt konkurrenceinstinkt, som gør at du også kan gøre det godt inden for forretningslivet og i sport.
I følge det kinesiske horoskop siger en hane ganske lige ud hvad den tænker og elsker ironi og galgenhumor. Du har en god sans for organisering. Du er effektiv i dit job og har et godt øje for detaljer. Din entusiasme smitter af på dine arbejdskolleger, og du er bestemt en resource på din arbejdsplads.