Din historie

Jeg har hele livet kæmpet med overvægt. Til sidst vejede jeg 155 kilo og turde ikke vise mig uden for huset. For 6 år siden fik jeg en datter, og vi ønskede at give hende en bror eller søster. Men årene gik, og det så ud til, at overvægten ville hindre mig i at få flere børn, hvis jeg ikke gjorde noget drastisk, fortæller denne kvinde. Læs hendes historie her.

Emma har en alvorlig sygdom, og hendes børn  har 50% risiko for at arve den. Hun valgte at få taget en  moderkagebiopsi for at finde ud af, om barnet, hun ventede, havde arvet genet. Da hun fik svar på prøven, stod hun over for et meget alvorligt valg.

Som førstegangsfødende var det meget svært for mig at forestille mig, hvordan det ville være at føde. Hvordan ville jeg kunne mærke, at fødslen var ved at gå i gang?  Hvor ondt mon det egentlig ville komme til at gøre? Tænk, hvis der skete noget! Alt dette var tanker, jeg tænkte under hele graviditeten, og specielt mod slutningen. Her kan du læse min historie.

Jeg har to børn, en dreng og en pige – og begge er der fuld fart på! Med nummer 1 var jeg meget bange for at komme til at føde i en ambulance, da jeg har 160 km til sygehuset. Men jordemoderen, som jeg gik hos, mente ikke, at det ville ske. ”Du er jo førstegangsfødende”, sagde hun, ”så du skal såmænd nok nå frem!”

Hej, alle sammen. Vil fortælle om min raket-fødsel, som jordemoderen kaldte den. Jeg og min mand var hjemme, for han skulle klippes den dag. I stedet skete det  helt store for os den dag. Jeg begyndte at få lidt ondt ved 10.30 tiden, men det var ikke så slemt.

Efter at have gået 4 dage over tiden, var både mor, far og barn trætte af at vente. Jeg prøvede alt for at sætte fødselen i gang, løb op og ned af trapperne, hoppede osv., men han ville ikke ud.

Min historie ligger nu to år tilbage i tiden. Barn nr. to var i maven, og om mandagen havde jeg påbegyndt mine tre ugers barselsorlov før fødselen. Tirsdag morgen vågnede jeg med lidt ubehag i kroppen. Jeg troede, at det måske var veer, men så snart jeg stod op, fik jeg det bedre, så jeg antog det bare for at være plukveer. Jeg gennemførte mine daglige morgenrutiner, kørte min ældste datter til børnehaven og glædede mig til at nyde dagen derhjemme.