Fødslen er ovre, og det første du tænker på er at komme i gang med at træne igen….. eller hvad?! Afbrudt søvn og en døgnrytme vendt på hovedet, sårbarhed og smerter i underlivet, blødning og ofte en generel følelse af at være udmattet efter fødslen, vil nok lægge en dæmper på selv den ivrigste motionist. Men dette går snart over, og du vil snart igen få overskud til at begynde at tænke på, at din krop skal trænes op igen.