Mange børn har brug for hjælp til at finde ro om natten. Børn er vanemennesker og kan lide, at ting er forudsigelige.
På disse temasider kan du læse om babyer og børns søvnbehov og få gode råd om, hvordan du hjælper dit barn til en god nattesøvn.
Mange børn i alderen 6 måneder til 3 år har brug for hjælp til at finde ro om natten. Børn er vanemennesker og kan lide, at ting er forudsigelige. Lav nogle faste ritualer før sengetid, så barnet kan omstille sig fra den lyse, spændende dag, til den mørke, stille nat.
Forældre, som sammenligner deres børn, ved, at behovet for søvn varierer meget. Og behovet for søvn reduceres, jo ældre barnet bliver, selv om der er store variationer. Her kan du se, hvor meget børn i forskellige aldre sover i gennemsnit.