Opskrifter til børnefødselsdag

Opskrifter til børnefødselsdag
Opskrifter til børnefødselsdag

Det vigtigste til en børnefødselsdag er, at vennerne kommer, de har gaver med, der skal leges – og så skal der hygges med forskellige former for mad og drikke samt en fødselsdagskage. Her kan du finde nogle gode ideer til en vellykket børnefødselsdag og en masse opskrifter på mad og fantasifulde kager til festen. 

Det kan være svært at finde på nye ideer til, hvad man skal servere. ”Børneinvasionen” bør planlægges i god tid. At gøre lidt ekstra ud af serveringen og legene skaber begejstring, og fødselsdagsbarnet vil blive ekstra glad for den store dag.
 
Her er nogle ideer til en vellykket børnefødselsdag
Børnefødselsdage kan hurtigt blive ret krævende, men fortvivl ikke – her er nogle gode råd og ideer til, hvordan du kan gøre det hele lidt nemmere for dig selv, samtidig med, at børnene bliver glade og tilfredse med dagen.

  • Vær realistisk, både i dine egne og barnets ambitioner og forventninger.
  • Det at gøre noget sjovt er vigtigere for en god fødselsdag end bare at spise slik. 
  • Undersøg i forvejen, om nogen af gæsterne har allergi over for nogle af de ting, du har tænkt på at servere. Sørg for, at allergiske gæster har et alternativ, om muligt - eller allerbedst: Lav noget mad, som alle børnene kan tåle! 
  • Lad fødselsdagsbarnet hjælpe til med at lave bordkort, mad og andet, så vidt det er muligt. 
  • Fordel spisningen i to omgange: Først rigtig mad, derefter kage. 
  • Forbered både aktiviteter, som er fysisk krævende, og nogle, som er rolige. Hav altid en ekstra leg i baghånden, hvis det skulle blive nødvendigt. 
  • Hold festen på et afgrænset område og sig til de små gæster, hvor de må være.  
  • Fjern eventuelle ting, som de ikke må lege med, fra festens område.


Mad til børneselskab

På vores opskriftsider finder du en oversigt over mad til børneselskab.
Fantasifulde opskrifter på fødselsdagskager og anden mad og drikke til børneselskab.

Klik her for at se opskrifterne