Hjernens udvikling - en oversigt

På Mamanet er vi stolte af at præsentere en række artikler af den danske forfatter, foredragsholder og forsker Ann-E. Knudsen.

Ann-E. Knudsen er uddannet cand. mag. og lektor i dansk og psykologi.

Hendes interesse for neuropsykologi og hjerneforskning startede allerede, mens hun læste psykologi på universitet, og siden har hun hovedsagelig beskæftiget sig med hjernens udvikling og funktion. Ann har i en årrække arbejdet som konsulent på skoler rundt om i hele Danmark, hvor hun hjælper lærerne med at afklare, om udsatte børn har neurologiske problemer eller opvækstrelaterede problemer.

Hun har også arbejdet i praksis med genoptræning af børn og unge efter hjerneskader. Derudover sidder hun i øjeblikket i en tænketank i Århus Kommune, som laver visioner for børne- og ungeområdet (0-18 år). Ann er gift og har tvillinger i teenagealderen.

Vi kan kun anbefale dig at læse Anns artikler her på siden (se første nedenfor) og måske også stifte bekendtskab med hendes bøger:

Hallo - Er der hul igennem? Dit barns hjerne 0-18 år. Schønbergs forlag, 2008.
Seje drenge og superseje piger? Hjerne og hjerte hos de 10-18 årige. Schønbergs forlag, 2007.
Pæne piger og dumme drenge. Hvorfor er der ingen børn der opfører sig, som de har hjerner til? Schønbergs forlag, 2002.
Køn, karakterer og karriere. Drenges og pigers præstationer i uddannelse. Evalueringsinstituttet, 2005.

Læs mere om Ann på hendes hjemmeside: www.ann-e-knudsen.dk

Oversigt over hjernens udvikling hos skolebarnet fra indskolen til udskoling

6-10 år – indskoling/SFO
Pandelapperne har fået myelin og hjernen når et nyt abstraktionsniveau.

Koncentrationsøvelser/lege er vigtige, og nu bliver træning af det motoriske igen meget vigtigt, men på en anden måde end i børnehavealderen.

Idræt omsætter testosteron, balanceøvelser træner evnen til at holde på en blyant og sidde ved en computer, hjernebjælkeøvelser træner læseindlæring, musik er sprogstimulation. Men det er vigtigt, at børns hjerner stadig fungerer konkret operationelt – dvs. det er simpelthen lettere at forstå ”hands on”. Der er store fordele ved at stå ude i naturen, når man skal lære om den! Især fordi oplevelsen aktiverer mange flere hjerneområder/intelligenser, end tavleøvelser kan gøre.

Der kan med fordel arbejdes med forskellige kompetencer hos børn generelt, men også hos piger og drenge, så forbindelser mellem pandelap og det limbiske system – de sociale kompetencer – er igen et vigtigt fokuspunkt.

10-13 år - mellemtrin/klub
Her udvikles ikke nye strukturer i hjernen, så det som er dannet udbygges. Derfor er der heller ikke mange perioder i børns liv, hvor de er så motiveret for at få ny læring, oplysninger, viden og oplevelser som på mellemtrinnet.

Alt kan lade sig gøre – så det er også nu, at en eventuel debat om mobning, regler for modtagelse af nye klassekammerater, omgangstone osv. for alvor kan gøre en forskel.

De hører det ganske vist i indskolingen, men forstår det ikke helt. Og i overbygningen glemmes alt med jævne mellemrum.

14-16/17 år – overbygning/udskoling
Pandelappen får det sidste myelin, og hjernen opnår et nyt abstraktionsniveau.

Lige når myeliniseringen er på sit højeste (omkring 7. klasse) gør den fysiologiske proces de unge mere trætte, glemsomme, ukoncentrerede, sure.  Det er ikke, fordi de glemmer alt, hvad de har lært på mellemtrinnet – de har bare i en periode – sværere adgang til det!

Så 7. klasse kan med fordel være mere repeterende og så i andet halvår af 8. klasse, når myeliniseringen stabiliseres, kan man tage fat med samme type læring som på mellemtrinnet.

Der er meget social uro i en 7. klasse, fordi hjerneudviklingen også betyder, at de kan begynde at se sig selv og de andre i klassen udefra – så der vil være en periode med opbrud i relationerne – derfor må man som professionel tage stilling til klassens miljø osv.