Den 3-årige - en humorist!

Barnets udvikling, på vej til at blive et selvstændigt og tænkende individ, blomstrer i treårsalderen. Karakteristisk er, at børn nu taler flydende, sprog og forståelse bliver mer kompleks. Nogle treårige begynder også at se sammenhængen mellem tale- og skriftsprog og begynder at interessere sig mere for skrift i bøger og højtlæsning. Barnet er fortsat glad for at lære nye ord, og kan derfor lytte opmærksomt til, hvad de voksne siger. Det kan koncentrere sig stadig længere tid ad gangen.

En del børn vil i 2-3 års alderen begynde at spørge "hvad er det?" eller slet og ret: "Hvad?" Ofte vil det spørge igen og igen, og det kan være ganske irriterende for forældrene at svare på spørgsmålet gang på gang. Dette er barnets måde at prøve at lære og huske nye ord på, eller forstå en sammenhæng på. Når barnet nærmer sig 4 år, vil der dukke et mere komplekst spørgsmål op: "Hvorfor det?" Barnet vil afkræve forklaring af dig på, hvorfor himmelen er blå, hvorfor man skal spise frokost før middag, hvorfor hunde siger vov og ikke mæh osv. God fornøjelse!

Den 3-årige forstår, hvad ord, som beskriver følelser, betyder. Eks: sulten, træt, sjov, kedelig. Det begynder også at forstå ord af mere kompleks betydning, som f.eks.: på, af, bag, under, over, udenpå. 
 
En treårig, som er blevet mødt med empati fra voksne, og som udvikler sig normalt, vil tydelig vise forståelse for, at andre har det ondt eller er kede af det. Barnet er generøst og vil ofte forsøge at trøste et andet barn, som har det vanskeligt. Barnet begynder nu at få en forståelse for, at det faktisk ikke er universets midtpunkt, men at der findes andre mennesker, som udover at have en relation til barnet også kan have relationer til andre. Andre kan have et liv, som faktisk ikke handler om barnet. Barnet er interesseret i at iagttage relationer. Eks: andre familier med mor, far og børn, som leger sammen, hvordan børnehavepersonalet snakker sammen osv. - "Hysj!" kan barnet sige, hvis det hører, at mor og far diskuterer højlydt: "Vær søde!"

Adskillelse fra mor og far er nu som regel helt udramatisk for den 3-årige, når det er i vante omgivelser, med kendte mennesker. Det ved med sikkerhed, at du kommer tilbage, hvis du tidligere har vist, at du er til at stole på. 

Humoristen på 3 år
Den 3-årige er en humorist. Glæde er selve livseliksiren for en treårig. Alt, som er morsomt, giver glæde. Eftersom barnet nu kan og ved meget om dagligdagens gøremål, kan netop det at forandre lidt på disse være utroligt morsomt. Hvis far prøver at børste tænder med hårbørsten, eller hvis storebror igen og igen bommer på dørhåndtaget, så vil det bringe liv og latter frem hos den treårige. Der findes ikke et mere taknemmeligt publikum end treårige. Dukketeater, tivoli, dyreparker osv. er lige i øjet for denne aldersgruppe.

Det er ikke altid, at det holder sig helt på måtten. Morsomheder om tis, bæ og prut er frydefulde.

Forældrene kan blive ganske trætte af denne noget specielle humor, men trøst dig med, at det er en fase, som går over.

En treårig begynder at vise interesse for sit eget køn. Det kender forskel på drenge og piger. Ca. 3 1/2 år gammel vil barnet være bevidst om sit køn og begynde at vise interesse for de fysiologiske forskelle på drenge og piger, for eksempel hvordan de tisser på forskellige måder.

Legen er fantasirig, og barnet klarer at løse stadig mere komplicerede opgaver, som for eksempel at lægge lidt større puslespil. Ved fantasileg kan man nu se, at barnet opdigter stadig flere mennesker og genstande og placerer dem i mere sammensatte situationer. Ligesom-leg bruges for at efterligne de voksne. 

En treårig vil ofte gerne have lov til at hjælpe til med forskellige huslige opgaver, som at dække bord, tørre støv af og hænge tøj til tørre eller at være med til snerydning og reparationsarbejder. Det, barnet gør, er snarere leg end arbejde. Det kopierer gerne dig som voksen, når det får lov at hjælpe til. At mestre opgaver selv er vigtigt. De fleste 3-årige kan spise selv ved hjælp af ske og gaffel, kan drikke af et almindeligt glas og kan også til dels klæde sig på uden hjælp.

Gennemsnitlig vægt og højde ved 3 års alderen

• Piger:
  Vægt: 9,6 - 21 kilo
  Højde: 83,5-106,5 cm 
• Drenge:
  Vægt: 10 - 20,8 kilo
  Højde: fra 85-107 cm
                 Kilde: WHO

Vidste du at...
De fleste piger bliver 7 cm lavere end gennemsnittet af forældrenes højde?
De fleste drenge bliver 7 cm højere end gennemsnittet af forældrenes højde? 
 

Bevægelse
Den 3-årige er smidig i kroppen og kan gå op ad trapper med stor selvtillid. Det kan hoppe fra det nederste trin, og det kan holde balancen på ét ben i 1-2 sekunder. Cykle på trehjulet cykel går nemt. Den treårige har en klar selvfølelse og begynder at blive bevidst om kroppens grænser for, hvad der er trygt at gøre, og hvad der er utrygt. Giv barnet lov til at afprøve sine evner og bliv ikke overbeskyttende. Det har brug for at få lov til at teste sine kropslige færdigheder for at lære at samordne sine bevægelser. En 3-årig har en grænseløs energi og er klar til at give sig i kast med mere krævende aktiviteter. Giv det plads og mulighed for at være aktiv. Et klatrestativ i haven eller på legepladsen er nyttigt. Hold øje med det, hvis det klatrer højt!

Læs mere: Barnets udvikling af bevægelse fra 0-5 år 

 
Er trodsalderen snart forbi?
Typisk forbinder mange 2-årsalderen med trods, men børn på 3 år er sjældent færdige med denne fase. Dette kan komme og gå i perioder mellem 2-4 år. Børn i alderen 2-4 år vil gennemgå flere stadier med vanskelige perioder i sin udvikling. Populært kaldet trodsalderen. Barnet kan tilsyneladende pludselig, uden at du aner hvorfor, blive hysterisk, sparke og slå, hyle, lægge sig ned på gulvet og virke helt udenfor kontrol. Hvad i alverden er det, der sker?

Lad os foretage et lille tankeeksperiment.
Du bruger ca. 2 år af dit liv på at terpe en hebraisk bog. Du kan nu læse og skrive alle ordene, som står i den. Selv om du nu har lært dig en hebraisk bog, forstår du ikke indholdet. Du indser pludselig det håbløse i dette; du har brugt to år af dit liv på at lære en bog, men du forstår overhovedet ikke hvorfor, og du indser pludselig, at du ikke fatter indholdet!

En to-treårig har i sit korte liv lært sig daglige rutiner og gøremål. Dette er min seng. Her sover jeg. Dette er min mor og far. Jeg lægger mig hver aften og sover også lidt til middag. Vi spiser mad i køkkenet. Jeg bruger bleer, og mor og far skifter mine bleer på mig. Hver morgen køres jeg i børnehave eller til min dagplejemor. Så tager far og mor på arbejde. Sådan har mit liv været, og det føles trygt.

Barnet modnes, og nye, banebrydende tanker vokser frem:
Hvorfor skal jeg sove i akkurat denne seng? Hvorfor kan vi ikke være hjemme i stedet for at tage i børnehaven? Hvorfor skal jeg egentlig gøre dette? Hvorfor i alverden har jeg gjort dette så længe? Barnet sætter spørgsmålstegn ved rutiner og vaner og indser det meningsløse ved ikke at have forstået det egentlige indhold, på samme måde som vi ville have gjort, hvis vi havde brugt år af vort liv på at terpe en for os meningsløs hebraisk bog.
Dette medfører en stor krise for barnet. Ingenting føles meningsfyldt! Alt er vendt op og ned, og det opleves ubehageligt for barnet.

Hvad gør forældre, som står der sammen med et skrigende, sparkende og desillusioneret børn?
Husk, at det, som sker med barnet nu, er en vigtig udvikling. Efter at trodsperioden er overstået, vil barnet opnå en enorm modning. Det vil forstå, at der findes andre liv, børn, hjem, og det vil opnå stor indsigt. Det vil begynde at lege med andre børn, i stedet for at lege ved siden af andre børn. Det vil via trodsperioden lære sig at tage hensyn, lære at vente, lære at dele og bliver en social person. 

Hvad gør forældre så, når de står der med et skrigende, sparkende og desillusioneret barn?
Husk, at det som sker med barnet nu er en vigtig udvikling. Efter at trodsperioden er overstået, vil barnet opnå en enorm modning. Det vil forstå, at der findes andre liv, børn og hjem, og det vil opnå stor indsigt. Det vil begynde at lege med andre børn, i stedet for at lege ved siden af andre børn. Det vil i trodsperioden lære at tage hensyn, lære at vente, lære at dele og blive en social person.

Her kan du læse mere om børn og vrede, samt læse gode råd til forældre

Fire råd til forældre med børn i trodsalderen

1. Forsøg ikke at undgå trodsalderen eller gøre det til en vigtig ting at undgå og aflede trodsanfald.
2. Mød barnets reaktioner og følelser med respekt.
3. Tro ikke, at der er noget i vejen med dit barn eller din børneopdragelse, selv om barnet trodser.
4. Tænk på, at modgang i både barndom og voksenliv medfører øget vækst. Trodsalderen er et vigtigt led i barnets udvikling og modning.  

Mød trods med respekt!
Hvis barnet får et trodsanfald, skal det ikke trøstes. Forestil dig en mand i 40-års krise. Han fortæller sin kone, at han egentlig ønsker sig et nyt job. Han er frustreret over sin nuværende arbejdsplads og har lyst til at søge et nyt og helt anderledes job. Hans kone klapper ham på hovedet og siger: "Så, så lille ven. Det går nok over. Du har nok bare en dårlig dag." Manden ønsker ikke at blive mødt på denne måde af sin kone. Han ønsker sig respekt, eller måske lidt modspil.

Børn ønsker også, at deres følelser bliver taget alvorligt. De ønsker at blive mødt med respekt, men har også brug for grænser. "Jeg forstår, at du er sur nu, og at du ikke vil i seng. Det er helt fint, at du er sur. Men du får ikke lov til at slå mig, fordi det gør ondt på mig. Det er sent på aftenen, og nu skal du i seng."

At blive vred på barnet vil bare forlænge den smertefulde trodsperiode. Barnet vil blive forvirret og frustreret.

Kilder: Skrevet af psyk. sygeplejerske Elisabeth Lofthus, 2006. Kilder: Intervju på "Hjemmefronten" NRK med Anna Wahlgren. År 2000.  "Den store boken om barnet" Dr. Miriam Stoppard. Teknologisk forlag 2. opplag 2001. "Familiens store bok om barnet", dr. Bent Danielsson og Monica Danielsson. Familievennen forlag - 1998. "Pediatri og pediatrisk sykepleie". Randi Grønseth og Trond Markestad, fagbokforlaget 1998. Barnelegen, Dr. Bearnard Valman, Teknologisk forlag 1998.