Når far ikke er der

Mor, Far og barn. Det lyder så perfekt og trygt. Men det er ikke altid virkeligheden. Nogen gange er det sådan, at faren til barnet ikke kan eller vil være tilstede. Denne artikel handler om, når barnets far af en eller anden grund ikke er tilstede for sit barn.

Hvorfor?
Det findes uendeligt mange grunde til, at far ikke er der for sit barn. Det behøver ikke være fordi, han ikke vil. Nogen gange rammes vi af en ulykke. Ting som gør, at man ikke længere er den, man var. Måske dør far på grund af sygdom eller ulykke.

Nogen gange ved faren til barnet ikke, at han har fået barn. Der er nogen som vælger ikke at oplyse barnets far i forbindelse med graviditet og fødsel. Men der findes også en del fædre som ganske enkelt ikke vil have noget at gøre med deres barn. Hvorfor, kan man spørge. Nogen ønsker ikke at samarbejde med moderen. Det kan være, at de har haft et så turbulent forhold, at han holder sig væk. Nogen er måske stadig i et andet forhold, og graviditeten er resultatet af et sidespring. Så er det ikke rart at skulle fortælle sin samlever om barnet.

Nogen er umodne og tør ikke erkende for sig selv, at de er blevet far. De tør ikke tage ansvaret. Og nogen er ganske enkelt ikke egnet til at tage vare på et barn (og det gælder både for kvinder og mænd).

Det handler om om barnet
Uanset hvad, så kan det være vanskeligt for den, som har den daglige omsorg for barnet, når barnefaderen ikke kan eller vil være tilstede. Så handler det ikke om moderens kærlighedsorg, men om barnet som ikke får lov at møde sin far. Hvad gør man, hvis far efter utallige henvendelser ikke vil være der?

Påtvunget samvær gavner hverken far eller barn
Alle børn har krav på kontakt med begge forældre, men deri ligger, at de har krav på et trygt samvær. Hvis far ikke vil, så bør han ikke tvinges til at se sit barn. Når DNA og en underskrift bekræfter faderskabet må han betale bidrag. Jeg mener, ingen burde tvinge faderen til at have samvær. Et påtvunget samvær bliver kunstigt både for far og barn. Børn er sensitive og vil mærke det, hvis far ikke ønsker at være sammen med dem. Dette kan være sårende og skadeligt.

Det er bedre at give faderen tid. Tid til at føle at han ønsker kontakt. Hvis det ikke sker, tror jeg, man må leve med det og hellere sørge for, at der findes andre som kan udfylde rollen som far.

Hvad er en far?
Der er forskel på at være far i hverdagen og far på papiret. En far er en person, som er der i hverdagen og trøster. Som giver tryghed og kærlighed. Og selvom du sandsynligvis ikke straks tænker på en ny mand, så vil der nok komme roser til dig en dag. Hvadenten det er i form af blomster eller en ny mand.

Kanaliser din energi på det som er vigtigt!
Brug ikke al din energi på at finde ud af, hvorfor den du en gang elskede ikke længere ønsker dig og barnet i sit liv. Al den energi du bruger på dette, tager du fra energien, du skal bruge sammen med dit barn. "Men det er pga af barnet jeg gør det", siger du måske. Ja, det er forståeligt, men det er vigtigere for dit barn at have en tilgængelig mor, end at forholde sig til en mor som bruger al sin tid på at lede efter en far, som ikke vil være der.

Biologi og identitet
Når det er sagt, er det vigtigt, at barnet ved, hvem der er dets biologiske far. Det handler om identitet. Fortæll dit barn om far, når han eller hun spørger. Men tænk da på hvad du fortæller, og hvordan du fortæller. Det bør harmonere med barnets alder og evne til at tage imod information.

Ikke dit tab
Det tjener ikke noget formål at fortælle skrækhistorier om far, selvom det kan være fristende for en, som er blevet bedraget eller svigtet. Skuffelsen over at nogen ikke vil se det barn, du selv forguder er vanskelig at tackle nogen gange. Men hvem er det som taber noget stort her? Fokuser på det, du faktisk får lov til at opleve.

Er far væk i barnets liv i det daglige pga sygdom/død, tror jeg, det også her er vigtigt, at barnet får en ærlig men tilpasset version af hvorfor.

Hvorfor vil ikke min far ikke have mig?
Dette kan være et spørgsmål som dukker op, når far ikke er tilstede. Det er hårdt at høre barnet sige sådanne ting, men mindst er det svært at svare på.

Du er den som kender dit barn bedst og forstår, hvad barnet kan tackle af information. Hvor gammelt er dit barn, når det spørger? Hvad er sandheden om at far ikke er der? Nogen ved ikke, hvem faderen er. Så er det vanskeligt at skulle fortælle noget. Men det kommer en dag, hvor barnet bliver stort nok til at du kan være ærlig om, hvem han er. Kan du finde ud af noget, før barnet spørger?

Men du som ved det, fortæl hvordan far ser ud. Vis gerne et billede. Sig måske, at ”det er ikke alle som kan klare at være far, og årsagen til det ved kun den enkelte far selv. Men jeg lover, at jeg er her for dig, og jeg er vældig glad for, at du er her hos mig. Skulle far dukke op en dag, så må vi finde en god løsning for, hvordan I kan lære hinanden at kende på en måde, så du føler dig tryg”.

Det er vanskeligt for mig at skulle give et rigtigt svar som passer for alle. Du må som mor selv finde ud af, hvad der passer i din og dits barns situation.

Du er vigtigst for barnets liv
Husk at det er de voksne som faktisk er tilstede, som er de vigtigste i barnets liv, selv om de fleste søger efter deres id,entitet. Det er sundt at vide, hvem man er og hvor man kommer fra.

Hav det godt sammen. Nyd hverdagen selv om den er hektisk. Dagene kommer ikke tilbage.

Skrevet af: Bente Nymoen, sykeplejerske i Amathea