Nøstebarn

Børn som ikke vil spise

Børn som ikke vil spise
Børn som ikke vil spise - ikke usædvanligt. Foto: Shutterstock.com

Det er ikke usædvanligt, at børn i perioder har dårlig appetit, eller ikke vil spise nogen bestemte typer mad. Ved vedvarende nedsat madlyst, og evt. tegn på sygdom skal læge eller sundhedsplejerske kontaktes. Her er nogle råd til forældrene! 

Råd til forældrene:

  • Lav en afslappet og hyggelig atmosfære i forbindelse med måltidet. Uro, larm og diskussioner hører ikke hjemme ved middagsbordet. Optræd roligt og behersket, når barnet ikke vil spise.
  • Tving ikke barnet til at sidde for længe ved bordet, og fjern maden hvis det ikke vil spise.
  • Lad også de mindste småbørn spise selv. Mange børn bliver ofte mere interesseret i maden, når de får lov til at spise selv. Regn med at det bliver en del grat.
  • Lad børn med lidt madlyst få små portioner og hyppige måltider. Hvis barnet ikke spiser ved et måltid, vil det mest sandsynlig spise mere ved næste.
  • Pres ikke barnet til at spise. Du vil aldrig kunne vinde den magtkamp som opstår, hvis du vil tvinge barnet til at spise. Barnet vil absolut ikke få bedre madlyst af tvang!
  • Bland ikke barnets mad, men lad det se hvad det spiser.
    Respekter at der er visse ting som barnet ikke kan lide, men undgå at lave specialkost.
  • Lad barnet få lov til at være med til at tilberede måltidet når det er mulig.
  • Undgå usund mad og spisning mellem måltiderne. Det indeholder tomme kalorier som giver kroppen besked om at man er mæt, selvom man ikke har fået de vigtige næringsstoffer man behøver.
  • Ignorer prikning i maden og dårlig bordskik. Børn gør ofte dette helt bevidst for at få opmærksomhed.
  • Vær bevidst om at give positive kommentarer hver gang barnet spiser maden og opfører sig ordentlig under måltidet.
  • Kiggemad:
    Selv om barnet ikke vil have f.eks. grønsager som serveres til middagen, kan du forlange at barnet skal have lidt grønsager på sin tallerken. Han behøver ikke smage, men det skal ligge på tallerkenen. Mange små børn vil så i løbet af måltidet alligevel smage på dette mad, og måske finder de ud af at de kan lide det..?

Af sygeplejerske Elisabeth Lofthus

Kilder: Smil vi skal spise, Jesper Juul
Fra baby til smårolling, Stein Erik Ulvund, J. W. Cappelens forlag AS 2002
Forstå barnet ditt 2-5 år, Stein Erik Ulvund, Cappelens forlag AS 2003
Aschehougs store bok om barnet, Vibeke Manniche, Aschehoug og co 2002

Annonce