Mange børn i alderen 6 måneder til 3 år har brug for hjælp til at finde ro om natten. Børn er vanemennesker og kan lide, at ting er forudsigelige. Lav nogle faste ritualer før sengetid, så barnet kan omstille sig fra den lyse, spændende dag, til den mørke, stille nat. At putte barnet repræsenterer overgangen fra aktivitet til ro. For meget tumlen rundt og vild leg vil ikke hjælpe barnet til at finde denne ro. Aktiviteter, som bidrager til en slags afslapning, er bedre. Dette kan være et roligt aftensmåltid sammen med forældrene, hvor man fortæller om små og store begivenheder, eller en hyggestund på skødet.
Læs også:
- Råd til at hjælpe babyen til at finde en god nattesøvn
- Hvor meget skal et barn sove?
Nogle børn, særlig de 2-3-årige, vil geare sig selv op, når de bliver overtrætte. Jo mere trætte, de err, jo mere aktive bliver de. At lægge barnet i seng bliver til en konflikt med megen uro, gråd og modstand. Så er det vigtigt, at du gennemfører ritualerne bestemt, men ikke straffende. Dette kan kræve megen tålmodighed. Barnet har selvsagt bedst af at komme i seng, når det er overtræt. Situationer med overtrætte børn lader sig dog ikke altid forebygge.
Ritualerne, man benytter som putte-rutiner, er ofte at pusle, skifte ble og kæle for barnet. Dette bliver signaler, som barnet efterhånden lærer at tolke: "Nu er det tid at komme i seng, jeg skal sove". Nogle læser godnathistorie for barnet på sengen eller synger en sang og gir barnet en kram, før de siger: "God nat - sov godt". Det spiller egentlig ingen stor rolle, hvilke ritualer, I bruger. Det vigtigste er, at barnet genkender dem og føler sig tryg. Det kan også hjælpe barnet, når det skal have barnepige, hvis barnepigen er bekendt med disse rutiner.
Mange børn er bange for mørket og kan derfor ikke lide at ligge alene i et mørkt rum. Det kan være en god ide at lade en lille lampe lyse, eller at have døren stående lidt på klem. Nogle børn har ikke godt af at se tv lige før de skal i seng, da det giver så mange indtryk, som skal bearbejdes, og det kan have en uheldig indvirkning på søvnen. Et studie af børn i grundskolealderen (Freiburg-undersøgelsen) viser, at TV er en større årsag til søvnproblemer, end børnenes forældre troede.
Mange oplever alligevel, at børnene ikke vil i seng, selv om man følger alle rådene ovenfor. Det vigtigste er, at man først prøver at indføre disse ritualer, før man begynder at tænke på nedenstående råd. Husk også, at alle børn er forskellige. Du kender dit barn bedst. Prøv at finde årsagen til, at barnet ikke vil sove. Er det bange, for oplagt til at sove, har det sovet for meget i løbet af dagen, har det mest lyst til at være mere sammen med mor og far?
Barnet vil have brug for stadig mindre søvn, efterhånden som det bliver større. Nogle gange bliver det sådan, at barnet sover for meget om dagen, eller ligger for længe om morgenen, så det ikke har behov for komme så tidligt i seng, som det tidligere har gjort. Hvor mange timers søvn, et barn har behov for i løbet af et døgn, varierer efter alder og er individuelt. Hvis en 2 - 3-årig over tid ikke sover i løbet af 1 time efter, at det er kommet i seng, må man begynde at vurdere, om formiddagsluren skal kortes ned. På den anden side kan børn i denne alder og yngre også blive over-aktive om aftenen og have svært ved at sove, hvis de får for lidt søvn i løbet af dagen.
Hvis dit barn reagerer med modstand mod at komme i seng om aftenen, kan det også skyldes, at det har lyst til at være mere sammen med far og mor. Vær meget sammen med barnet før sengetid og ellers, når I har mulighed for det. Ved denne form for samværsmætning kan barnet lettere acceptere at ligge alene på sit værelse, og forældrenes eventuelle dårlige samvittighed vil måske lindres lidt? At være forældre indebærer for øvrigt altid en eller anden grad af dårlig samvittighed, men det er et andet stort tema, som vi ikke skal komme ind på her.
Der findes en metode, som sundhedscentre og sundhedsplejersker i Norge har anbefalet i 25 år for at etablere gode søvnrutiner til børn. Dette er Ferbermetoden. En metode, udviklet af en amerikansk børnelæge for at hjælpe børn med at falde i søgn og få en god nattesøvn. Metoden er omdiskuteret! Mange forældre synes, denne metode er ganske hård, fordi den indebærer, at barnet må ligge alene og græde, men på den anden side er metoden meget effektiv til at løse søvnproblemer. Man kan jo spørge, hvad der er værst: 1 uge med et barn, som græder ved sengetid, eller 2 år med problematisk nattesøvn... Metoden er også meget konkret.
Ferbermetoden får en del kritik, og det kan se ud, som om fagfolk er noget uenige om, hvorvidt ferbermetoden kan anbefales eller ej. Der findes fagfolk, som mener, at forældre bør være hos ængstelige børn og ikke lade dem skrige sig i søvn.
vis du synes, Ferber-metoden er for hård, kan du lave din egen plan for, hvordan du kan hjælpe dit barn til at få en god nattesøvn. Måske kan du gennemføre metoden med kortere ventetid? Eller måske vælger du at lade barnet sove i din egen seng – eller at være hos det, til det sover? Mange familier praktiserer samsovning og er glade for det.
Målet skal være, at børn og voksne får en god nattesøvn. Dårlig nattesøvn påvirker både børn og voksne og samspillet mellem dem negativt i længden. Husk, at du kan få gode råd og støtte på sundhedscentret, når det gælder søvnvanskeligheder hos børn. Dette er noget, sundhedsplejersker har både teoretisk og praktisk kendskab til. Vær bevidst om, at der findes flere forskellige meninger om, hvad der er den bedste metode. Det er dig, som bestemmer, hvordan du vil gøre dette.
De fleste 4-5-årige sover godt hele natten. Efterhånden, som børnene bliver større, vil hele familien få bedre nattesøvn, og der vil blive færre problemer med at lægge børnene i seng. Hold ud!
Skrevet af psykiatrisk sygeplejerske Elisabeth Lofthus
Kilder:
- "Barn og søvn" Andrea Schmidt-Forth. Cappelen 1997
- "Den store boken om barnet" Dr. Miriam Stoppard. Teknologisk forlag 2. opplag 2001.
- "ABC for spedbarnsforeldre" Nina Misvær. Cappelen 2000