Trodsalderen

trodsalderen

Læs om børn og raserianfald, populært kaldet trodsalderen! Når barnet er omkring 2 år, er viljen næsten udviklet, men barnets vilje til at udføre ting er ofte større end evnen. Børn i 2 års alderen forstår mere end de får udtrykt gennem sproget. Derfor kan de blive svært frustrerede, når de ikke bliver forstået eller får sagt det, de ønsker, sådan at andre forstår, hvad man vil og mener.

 
”Neeeej” råber Mia på 2 år og kaster sin bolle. Uheldigvis lander bollen på nabobordet på cafeen, hvor der sidder en sur mand. Mia vil ikke have en bolle, hun vil have en is og dermed basta! – ”Nej! Ikke is i dag” siger mor bestemt, med det resultat, at Mia kaster sig ned på gulvet og hyler. Ja, rigtigt hyler! 40 hoveder vender sig mod os to. Den umulige unge og den endnu mere umulige mor.
De fleste, der har eller har haft et barn på 2-3 år vil nok have oplevet mange lignende episoder med vilje og raseri hos barnet. Dette tema er vigtigt og opleves nogle gange vanskeligt for mange forældre! 

Artikel fortsætter under annoncen:

Ofte ved en 2-årig ikke selv, hvad han vil, og behøver hjælp af en voksen til at bestemme for sig. Stil ikke for mange spørgsmål, Giv kun barnet f.eks. 2 valg. Oplevelsen over at få lov til at vælge føles godt. Eksempel: Valget mellem 2 huer, men ikke valget, om barnet skal bruge hue eller ej. Eller: Voksne stiller ofte spørgsmål; ”Har du lyst til at hvile dig? Egentligt har barnet ikke mulighed for at vælge, men vi voksne stiller spørgsmålet for at være mere ”hyggelige”. Det kan barnet blive meget frustreret over og tror, at det reelt har et valg.

Hvor længe varer det?
Trodsalderen er mest kendt for at være et 2-årsfænomen. Men de fleste børn vil have flere perioder i alderen 2-4 år med raserianfald. Måske ikke afgrænsede perioder, men flere års sammenhængende med trods i bølger og med forskellige udtryk. Hold ud! Det går over! Se dig omkring – meget få voksne mennesker kaster sig på gulvet i hylende raseri, når verden går dem imod!

Her har du nogle gode råd om hvordan du kan takle vredesudbruddene:

• Accepter, at dette er en del af barnets naturlige udvikling og at det er et råb om hjælp. Vær venlig og bestemt, selv om barnet skriger, sparker og slår. Optræd venligt, men bestemt. Sådan kan du få barnet til at falde til ro. Husk at det ikke er barnet, der er noget i vejen med – men det mister ganske enkelt selvkontrollen. Børn oplever voksne som trygge, når de optræder venligt og bestemt.
• Råb ikke, slå ikke og bliv ikke vred. Barnet trænger til din hjælp for at få kontrollen tilbage. Gennem et raserianfald siger barnet: ”Hjælp! Beskyt mig mod mig selv!” Du kan kun få barnet til at falde ned ved selv at være rolig.
• Et rasende barn kan blive skræmt af sine egne ukontrollerede følelser. Hold barnet tæt ind til dig. Hold godt fast, for barnet vil stritte imod. Alligevel vil barnet opleve dette som trygt. Du må prøve dig lidt frem med dette. Nogle børn kan ikke lide at blive holdt, når de er vrede. Du vil her mærke, at det at blive holdt bare forstærker aggressionen. Måske er det bedst at vente, til barnet er lidt roligere med at trøste.
• Vær nøgtern. Barnet kan forsøge at udløse en dramatisk reaktion.
• NB! Det er en meget vigtig del af udviklingen at barnet får udtrykt sig gennem vrede. Vigtigt at sige til barnet at du forstår at det er vredt og at det har lov til at være vred (men det skal ikke gå ud over andre)
• Vær parat til at forhindre at barnet skader sig selv eller andre.
   
   
  Barnet trænger til tydelige og forstående voksne!