Rygning kan reducere frugtbarheden. Man kan finde stoffer fra tobakken både i væsken som ægget ligger og modnes i, samt i sædvæsken. Fimrehårene i æggeledere hos kvinder, der ryger, bliver også ødelagte. Det betyder, at ægget ikke kan komme frem til rette sted, og risiko for graviditet uden for livmoderen øges.
Sædcellerne hos mænd, der ryger, bevæger sig dårligere end hos ikke-rygende mænd. Flere undersøgelser har vist, at misdannelser og kræft forekommer hyppigere hos børn, hvis fædre røg året før barnet blev født. (Nylander 2002)
Det er derfor antageligt også klogt, at manden holder op med at ryge, før I prøver at få et barn. Husk at det tager 74 dage at danne nye sædceller!
Marihuana er skadelig for sædcellerne, idet sædcellernes svømmefærdighed og evne til at klæbe sig til ægget reduceres. Man ved ikke med sikkerhed om sædkvaliteten bliver varig skadet efter marihuana-misbrug. (Forskning.no)
Tobaksrygning og graviditet hører ikke sammen. Tror du, at følgerne af tobaksrygning er, at dit nyfødte barn vejer nogle hundrede gram mindre end nyfødte, hvis mor ikke ryger? Nej, du udsætter fosteret for betydelig større sundhedsrisiko end det.
Skrevet av sygeplejerske Elisabeth Lofthus. Gjennomlesing og godkjenning av jordmor Marie Svedberg. Kilder:
- Når livet blir til, Anne Marit Tangen, 1999 Ad Notam Gyldendal
- Planlegg svangerskapet, Dr. Karen Trewinnard, Teknologisk forlag 1999
- Svangerskap, fødsel og barseltid, 6. utgave, 2. opplag 1999, Inger Eide, Haugen,
Ad Notam Gyldendal
- På vei, Gro Nylander, 2002 Gyldendal Fakta
- Forskning.no "Marihuana skader sæden"
http://www.forskning.no/Artikler/2003/oktober/1066126195.8