Cirka 75% af alle raske kvinder, som forsøger at blive gravide, bliver det inden der er gået 1 år. Efter 2 år er tallet helt oppe på 90%. Man starter ikke med udredning af årsagerne til barnløshed, før der er gået 1 til 1 ½ år. (Nylander 2002)
Cirka 7 ud af 10 par vil have held med at blive gravide inden for 3 måneder, hvis de har sex hver dag, mens kun 1-2 par ud af 10 vil blive gravide, hvis de kun har samleje 1 gang om ugen.
10-15% af alle par vil opleve vanskeligheder med at blive gravide, selvom de brændende ønsker det. Måske helt op til 1 til 7 par. Efter 1 til 1 ½ år, uden at det er lykkes at blive gravid, bør du kontakte din læge for nærmere undersøgelse.