Flere børn?

Flere børn?

Det første barn er født, og I er blevet en lille familie. Etter et stykke tid dukker naturligt nok spørgsmålet op: "Flere børn?" Du har måske allerede en bestemt mening om det ideelle tidsrum mellem børn i en familie? Nogen ønsker at få børnene tæt efter hinanden, andre kan ikke klare tanken om to blebørn på samme tid. 

Fødsler for tæt på hinanden giver øget risiko
Chancen for et sundt svangerskab og sunde børn påvirkes faktisk noget af tidsrummet mellem en graviditet og den næste. En kvinde kan med fordel "finde sig selv igen" og komme i form efter en fødsel, før hun planlægger en ny. En graviditet og fødsel er en stor fysisk og psykisk påvirkning. Det første år med en lille baby kan også være hårdt og kræve meget i forhold til eksempelvis nattevågeri og behovstilfredsstillelse af det lille barn. På den anden side skal man ikke overdrive betydningen af dette. De fleste børn bliver født sunde og til termin, selv om der er mindre end 1 1/2 år mellom fødslerne. De fleste kvinder kan også udmærket selv vurdere, om de har det fysiske og psykiske overskud, der skal til for at få et nyt barn.

Ifølge bogen "Planlegg din graviditet" (Trewinnard -99) bør man lade kroppen få tid til at komme sig efter et svangerskab, sådan at helbredstilstanden er bedst mulig i de første vigtige uger af graviditeten. En undersøgelse i Storbritannien viste, at 13 % af alle børn som blev født med faretruende lav fødselsvægt eller døde lige efter fødslen, var blevet undfanget for tidligt efter et svangerskab. Faren for spontan abort var også noget øget. WHO offentliggjorde også et studie om kvinder i hele verden i 1981, som fortæller, at børn som blev undfanget mindre end 1 år efter forrige graviditet var udsat for øgede helbredsfarer.

Norsk Medicinsk Fødselregister skriver endvidere, at kort afstand mellem svangerskaber giver en lille øget risiko for lav fødselsvægt, for tidlig fødsel og fosterdød. Forskning.no henviser til en større engelsk undersøgelse som viser samme resultat. Børn som bliver født med 2 års mellemrum var udsat for mindre helbredsrisiko.

Det er altså en lille stigning i risikofaktorerne for mor og barn, men hvis du allerede er gravid, og der er gået mindre end et år siden forrige graviditet, er det ingen grund til stor bekymring. De allerfleste graviditeter forløber helt normalt og de allerfleste børn, som bliver født er sunde, på trods af kort tid mellom svangerskaberne. 

Enebarn eller søskende
Det findes en del myter om at enebørn udvikler specielle uheldige egenskaber som børn med søskende ikke gør. Disse myter er ikke sande. Enebørn kan have en lige så god opvækst som børn med søskende. Læs mere om dette på vores temasider om familie og søskende.

Aldersforskel på børnene
Bortset fra dette, findes der ingen ideel standard for afstanden mellem børnene. Hovedsagen er, at børn mødes med kærlighed og omsorg, og at også søskende bliver hjulpet til at møde hinanden på samme måde, selv om der altid må være plads til lidt søskende skænderier eller jalousi. Det ideelle tidspunkt for familieøgelse er, når familien er klar.
Er der mere end ti år mellem børnene, er de næsten som to enebørn, selv om de godt kan have glæde af hinanden i forhold til at skulle fungere i familiesammenhæng. Er der mindre end to år mellem børnene, fungerer de ofte som pseudotvillinger med mange fælles lege og udviklingsmuligheder, men også med en risiko for at den ældste kommer i klemme, hvis den yngste overhaler i udvikling eller tager hovedparten af forældrenes opmærksomhed.

Når det yngste barn er fyldt 1 år, har det lige så meget kontakt med søskende som  med forældrene. Kontakten har stor betydning for den psykologiske udvikling. Fra ca. 2 års alderen kan barnet deltage i rollelege med ældre søskende.
Ældre søskende er ofte rollemodeller for yngre søskende som tager ved lære - på godt og ondt.

Amming kan forhindre ny graviditet
Amming kan faktisk fungere som prævention. Amming er hindrende for ægløsning. Mange ammende kvinner får ikke menstruation før der er gået 6-12 måneder. Naturen selv hindrer at svangerskaberne ligger for tæt på hinanden på denne måde. Det kan derfor tage tid før man blir gravid igen.

Vidste du at...
For dagens kvinder er det normalt at have menstruation en gang om måneden, men i 1800-tallet havde vores tip-tip-oldeforældre måske kun et dusin menstruationer i løbet af hele deres levetid. Hvorfor? Fordi man fik børn tidligere, ammede barnet længe (undertrykker ægløsning) og straks man holdt op med at amme blev mange igen gravide. Det var ikke udsædvanligt at få mere end ti børn. 

Når barn nummer to lader vente på sig...
Nogen gange kan man opleve problemer med at blive gravid, selv om man har født barn tidligere. Har man prøvet i 1-2 år uden resultat bør man kontakte sin læge med henblik på udredning. Udredningen foregår på samme måde som om man ikke havde født barn tidligere.

Vent ikke for længe med at bede om at blive undersøgt. Efter 30 år reduceres dine chancer for at blive gravid for hvert år. En svensk undersøgelse viser at det er det første og tredje barn, som lader vente på sig. Det andet barn kommer gerne automatisk, når et par er gået ind i småbarnsfasen, men tre eller flere børn er ingen selvfølge. Undersødelsen viste også at de allerfleste etbarnsfamilier ønskede sig flere børn. Nogen opgav økonomi eller arbejdsmarked som årsag til at de valgte åat vente med familieforøgelse.


Skrevet af sykeplejerske Elisabeth Lofthus Oppdatert 2009
Gennomlæst og godkendt af jordemor Marie Svedberg
Kilder:
- Når livet blir til, Anne Marit Tangen, 1999 Ad Notam Gyldendal
- Planlegg svangerskapet, Dr. Karen Trewinnard, Teknologisk forlag 1999
- Svangerskap, fødsel og barseltid, 6. utgave, 2. opplag 1999, Inger Eide, Haugen,
Ad Notam Gyldendal.
- Medisinsk Fødselregister http://www.uib.no/mfr/forskning.html
- Forskning.no http://www.forskning.no/Artikler/2003/august/1060262965.56


Annonce