Babyboom - not for me?

Kvinder med store gravide maver vugger af sted i gaderne. Fædre med småbørn stiger af og på busserne, og parkerne genlyder af livlige børns glade stemmer, som kan gøre selv den mest triste i bedre humør.

Man taler om, at der er et babyboom i Skandinavien, men omkring hvert sjette par får ingen børn. Mange vælger muligheden fra, fordi de anser det for uforeneligt med den travle hverdag, det moderne menneske har i dag. Andre, som er ufrivilligt barnløse, ville gerne ofre alt for at kunne få et barn. I dag findes der mange forskellige måder, hvorpå man kan teste og løse fertilitetsproblemer, men...

- processen kan være lang og følelsesmæssig smertefuld.

For Heather og Aran Leaveusseur har fertilitetsrejsen været besværlig. De er begge to lærere og har været sammen i næsten ti år, og de har på intet tidspunkt brugt prævention..

- Vi havde på fornemmelsen, at det nok ville blive vanskeligt for os at blive gravide allerede inden vi giftede os, men det var først efter brylluppet for to år siden, at vi forstod, at det var et virkeligt problem, forklarer Heather.

Venner og bekendte rådede dem bare til at holde op med at tænke så meget over det – så ville det nok ordne sig – men det gjorde det ikke, og derfor besluttede de sig for at opsøge en fertilitetsspecialist.

Aran fik at vide, at hans sædceller var lidt for langsomme, og derfor blev han anbefalet at holde op med at ryge og drikke alkohol i nogle måneder for at se, om det ville få sædcellerne til at live lidt op. Heather skulle bestille tid til en undersøgelse, hvor man, ved at indsprøjte et farvestof, kunne finde ud af, om hendes æggeledere var åbne eller lukkede. Heather var usikker. Det virkede trods alt som et ret voldsomt indgreb, syntes hun. Men efter fire måneder besluttede hun sig alligevel for at gøre det, og samme dag, som hun kom hjem fra klinikken, ringede hendes ni år yngre, nygifte søster og fortalte glad, at hun var gravid.

- Mine knæ gav efter under mig, og jeg kunne ikke få et ord frem, fortæller Heather.

Efter det begyndte hun at trække sig ind i sig selv. Hun undgik sine venner, og søsterens graviditet kunne hun ikke engang snakke om. Snart efter fik Heather heldigvis at vide, at der ikke var noget i vejen med hendes æggeledere og at alt var normalt, og samtidig viste Arans anden spermtest, at sædcellerne nu bevægede sig hurtigere. Der var altså ingen forklaring på, hvorfor de åbenbart ikke kunne få et barn sammen.

- Alle ville os det godt, men folk, som ikke selv har været igennem dette, ved jo ikke, hvad de taler om, og mange, som sagde noget for at trøste mig i min sorg, gjorde det bare helt forkert. Jeg blev nødt til at isolere mig et stykke tid for at forstå, hvor jeg var i mit liv, og hvordan jeg nu skulle gribe tingene an.

Seks måneder efter søsterens graviditetsbesked erkendte Heather, at hun i virkeligheden meget gerne ville dele sin søsters lykke, så hun prøvede at gøre sig stærk og arbejdede meget med sig selv. I denne proces fandt hun styrke til at gå i gang med en fertilitetsbehandling. Yoga og Pilates hjalp hende med at finde – og bevare håbet.

- Noget, som burde være så naturligt, var det altså ikke for os, siger Heather. Det ukendte var meget skræmmende for mig. Jeg havde aldrig tidligere været indlagt på sygehus og var bange for alle de medicinske udtryk og at skulle tage store beslutninger, som involverer teknologi. Og så handler det jo ikke kun om det biologiske. Der er også psykiske, moralske og etiske problemstillinger at tage hensyn til. Måske var det i virkeligheden slet ikke meningen, at vi skulle have børn sammen?

Heather og Aran har ikke altid været på bølgelængde omkring lysten til at få børn. I begyndelsen, lige efter at de var blevet gift, ville Aran overhovedet ikke tale om det, så Heather gav ham et år. Derefter følte hun, at tiden bare gik, og at det nu var på tide at tage sin drøm om at blive mor alvorligt..

I løbet af vinteren 2008/09 gennemgik Heather en hormonbehandling for at producere flere æg til en intrauterin insemination (IUI), hvor udvalgte sædceller føres direkte ind i livmoderen, men efter to mislykkede forsøg tog parret på ferie. De havde brug for en pause fra både job og fertilitetsbeslutninger. I øjeblikket går Heather til akupunktur for at fremme frugtbarheden, men de har besluttet sig for at vente med flere behandlinger. Men de har ikke helt opgivet håbet endnu.

- Jeg spurgte Aran, hvordan han ville have dem med, at vi måske aldrig fik nogen børn. Han svarede: ”En del af din sjæl ville gå tabt”. Det var sådan et smukt svar, som har givet mig mod på at kæmpe videre. At gå alt dette igennem sammen har styrket vores forhold.

Chancerne

Og Heather og Arans chancer for at få et biologisk barn er store. Ifølge Docent Viveca Söderström-Anttila, gynækolog og ekspert i barnløshed, bliver op imod 80 procent af dem, som søger hjælp på grund af fertilitetsproblemer og benytter sig af de metoder, som er tilgængelige i dag, gravide.

Næsten en fjerdedel af de par, som søger specialisthjælp, er i Heather og Arans situation, hvor man ikke kan finde nogen egentlig forklaring på barnløsheden. I ca. 25 procent af tilfældene er fertilitetsproblemet relateret til kvinden, i ca. 25 procent til manden, og i 25 procent til begge parter, ifølge Söderström-Anttila.

Et eksempel fra forrige generation

Anna og Samuel Larsson hører til de 25 procent, hvor årsagen findes hos manden. De blev gift helt tilbage i 1960’erne, og som årene gik, uden at der kom børn, havde de ingen anelse om, at mange andre i virkeligheden havde samme problem..

- Børn hører sig jo ligesom til i ægteskabet, og jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at det kunne være problematisk at få dem, siger Samuel.

Dengang var inseminationsteknologien ikke så udviklet, og adoptioner var meget usædvanlige, så da Anna og Samuel fik at vide, at Samuels sædleder var blokeret, hvilket indebar, at ingen sædceller kunne komme ud og op i livmoderen, fik de begge et chok.
Året var 1968, det var en fredag aften, og regnen øsede ned. De gik direkte fra lægens kontor og ud i bilen. Der sad de bare et stykke tid og sundede sig. Annas kiggede ud ad vinduet for at skjule, at tårerne strømmede hende ned ad kinderne. Der sad hun, 27 år gammel folkeskolelærer, fortvivlet ved tanken om, at hun aldrig skulle opleve at få sit eget barn.

- Noget at det sværeste ved den situation var, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle sætte ord på mine følelser. Min mand var jo også ked af det, men jeg følte mig alligevel vred på ham og havde lyst til at bebrejde ham det, selv om jeg jo godt vidste, at det ikke var hans skyld. Jeg burde ikke være vred, men jeg spurgte hele tiden mig selv: ”Hvorfor skulle det ske netop for mig?”

Samuel følte sig pludselig uduelig og skamfuld, og han blev bange for, at Anna nu ville forlade ham. Det gjorde hun dog ikke, og i stedet opsøgte de en advokat, som kunne hjælpe dem med at adoptere en datter.

- Og så gik alting meget hurtigt. Vi begyndte processen i april-maj måned, og vores datter blev født den 5. juli 1969. Da de ringede og sagde, at vi kunne komme og hente hende, havde vi slet ikke haft tid til at købe nogen babyting. Så vi måtte først ud at købe det mest nødvendige og en buket blomster til den biologiske mor, og så tog vi af sted for at hente vores datter. Vi var jublende lykkelige, fortæller Samuel.

Men Annas drøm om selv at få lov til at blive gravid og føde sit eget barn levede stadig, og da hun en aften ved et middagsselskab kom til at sidde ved siden af en læge, som forskede i barnløshed og insemination, fik hun fornyet håb om, at det kunne lade sig gøre. Hun og Samuel besluttede sig, fire år efter datterens ankomst, for at spørge datterens biologiske far, om han ville donere sin sæd til dem.

- Der var så mange omkring mig, som var gravide, og alle snakkede om det. Jeg ville sådan ønske, at det var mig. Vores datter var sund og rask og havde ingen problemer, så vi syntes, det ville være en god idet at få netop hendes biologiske fars sæd, forklarer Anna.

Det indvilligede han i, og allerede ved andet forsøg, i foråret 1974, blev Anna gravid, og i januar 1975 fik deres datter en lillebror.

Fertilitetsproblemer bliver mere og mere almindelige

Selv om ufrivillig barnløshed altid har været noget, mange har kæmpet med, forekommer problemet nu at være mere almindeligt. Måske skyldes det, at mange venter længere, før de prøver at blive forældre. Efter de 30 år begynder kvindens fertilitet at aftage, og efter de 40 mindskes den også hos mænd.

De almindeligste årsager til fertilitetsproblemer er dog ifølge docent Viveca Söderström-Anttila:

"Hos kvinder: manglende ægløsning, endometriose og defekte æggeledere, eksempelvis efter en klamydiainfektion. Overvægt er et almindeligt problem, som ofte fører til forstyrrelse af ægløsningen. Undervægt og anoreksi formindsker ligeledes mulighederne for graviditet.

Hos mænd: beror nedsat reproduktionsformåen på problemer med produktionen, bevægeligheden eller transporten af sperm af genetiske eller hormonelle grunde. En fjerdedel af mænd med azoospermi (mangel på spermatozoer i sæden) eller svær oligozoospermi (antallet af sædceller i sæden er nedsat).
(spermkoncentration < 5 mio/ml) skyldes en bagvedliggende genetisk afvigelse, for eksempel en kromosomal translokation eller mikrodeletioner på Y-kromosomet. En ikke helt usædvanlig årsag til dårlig spermkvalitet er kryptorkisme (testiklen er ikke vandret ned i pungen) eller ufuldstændigt nedsunkne testikler.

Det er sjældent at finde absolut sterilitet hos et par, såsom tillukkede æggeledere eller fejl i kønscellerne. Almindeligvis er der tale om såkaldt subfertilitet, hvor flere ikke helt optimale faktorer svækker fertiliteten. De almindeligste former for assisteret befrugtning er insemination og reagensglasmetoden (IVF). Hvis parret mangler egne funktionsdygtige kønsceller, sker behandlingen med donerede æg, spermier eller embryon. Størstedelen af de børn, som fødes ved hjælp af assisteret befrugtning, er sunde og raske. De største risici er utvivlsomt forbundet med de hyppigt forekommende flerbørnsgraviditeter."

Endometriose hos kvinder er den mest almindelige årsag til ufrivillig barnløshed. Hver tiende kvinde i den fertile alder lider af endometriose, ifølge Sveriges Radio. Omkring halvdelen af dem, som har endometriose, kan ikke få børn på naturlig vis.
Symptomer på endometriose kan være: * Kraftige menstruationssmerter, som ofte forværres i slutningen af menstruationen * Kraftige menstruationer med voldsomme blødninger * Smerter ved samleje * Smerter i nederste del af ryggen og ud i benene  * Smerter når man tisser eller har afføring  * Forstoppelse og/eller diarré  * Træthed, udmattelse * Feber * Infektionsfølsomhed  * Uforklarlig barnløshed.

Du kan lide af endometriose, selv om du ikke har nogen af de nævnte symptomer. Du kan også have et eller flere af symptomerne og have andre symptomer end dem, der her er nævnt. Du kan også have disse symptomer uden at have endometriose.

Fakta er hentet fra Endometriosföreningen; http://www.endometriosforeningen.com/

For mere information se:

Landsforeningen For Ufrivilligt Barnløse

Behandling for barnløshed, borger.dk

Rikshospitalet - Barnløshed