Babyen kom efter 30 min - blev født på badeværelsesgulvet

Min historie ligger nu to år tilbage i tiden. Barn nr. to var i maven, og om mandagen havde jeg påbegyndt mine tre ugers barselsorlov før fødselen. Tirsdag morgen vågnede jeg med lidt ubehag i kroppen. Jeg troede, at det måske var veer, men så snart jeg stod op, fik jeg det bedre, så jeg antog det bare for at være plukveer. Jeg gennemførte mine daglige morgenrutiner, kørte min ældste datter til børnehaven og glædede mig til at nyde dagen derhjemme.

Jeg ventede besøg af min yngre søster på 22 år. Hun var ved at være færdig med en uddannelse som social- og sundhedshjælper og havde flere gange bedt om at komme med til fødselen. Jeg havde ikke meget lyst til at have andre familiemedlemmer med som tilskuere, og regnede med, at hun var vel hjemme igen, før mindstemanden ville melde sin ankomst og svarede hende derfor kun undvigende.

Denne dag hyggede jeg mig med at læse højt af bogen ”Hvad du kan forvente, når du venter” og afsnittet om hurtige fødsler uden kyndigt personale omkring sig.

Samme aften, da jeg havde hentet min datter hjem fra børnehaven igen, handlede jeg ind, lavede mad og ringede til min mand, som har et arbejde, der gør, at han kun er hjemme i weekenderne. Mens vi talte sammen i telefonen, kunne jeg mærke, at der skete noget. Jeg sagde til ham, at han nok hellere måtte se at komme hjem, men at der ikke var nogen grund til at skynde sig. Derefter ringede jeg til min mor for at snakke lidt med hende om, hvordan jeg havde det, og bad hende om at komme. Hun bor lige i nærheden, og hun var hos mig i løbet af 10 minutter. Da hun kom, lå jeg krøllet sammen på gulvet med voldsomme veer. Der blev ringet til jordemoderen, og vi aftalte at mødes om tre kvarter. Jeg bad min søster om at passe min ældste pige. Nogle minutter senere ville jeg prøve at gå på toilettet. Så gik vandet, og pludselig kunne jeg mærke et hoved. Jeg råbte ud til min søster og mor: ”Nu kommer det!” De kom begge to springende, og i et virvar fik de fat i den lille krop. 30 minutter efter det første stik var jeg mor til to.

Jeg husker stadig følelsen af at ligge der på badeværelsesgulvet… Og den lille blå bylt, som lå der uden en lyd.. ”Mon den lever?” tænkte jeg, men så kom der et skrig. Min søn var født! Ambulancen kom 10 min efter, og jordemoren efter 15 min. I og med at jeg havde læst om sådanne fødsler tidligere på dagen, vidste jeg, at det ikke hastede med navlestrengen, og at babyen skulle pakkes godt ind.

Da navlestrengen var klippet over, skulle babyen vaskes og pusles. Derefter blev der ammet i stuen, mens ambulancepersonalet sad i køkkenet og drak kaffe.

Det hele var så uvirkeligt, og det tog lang tid at bearbejde alle følelserne omkring det.

Med venlig hilsen Mor til en ”turbodreng”.