Fødselsregistrering, Navngivning og Barnedåb

Efter at jeres barn er kommet til verden, taler I som nye forældre sikkert en del om, hvad barnet skal hedde og om, hvornår I skal holde barnedåb eller om barnet blot skal navngives. Som førstegangsforældre er I sikkert i tvivl om, hvad I skal gøre i forhold til myndighederne og kirken.

Fødslen skal registreres
Et moderne samfund har behov for at have registreret, hvem der fødes og bor i landet. Derfor skal alle fødsler, der sker i Danmark, registreres. Senest 14 dage efter fødslen skal I derfor – også selvom I ikke er medlem af folkekirken - rette henvendelse til kirkekontoret i det sogn, hvor moderen bor, og aflevere den blanket, som I fik af jordemoderen eller sygehuset, da jeres barn blev født. I kan også finde blanketten på www.personregistrering.dk

Forældrenes dåbsattester samt evt. vielsesattest skal vedlægges.

Når barnets fødsel på den måde er registreret, modtager I automatisk en fødselsattest.

Hvis I ikke er gift, kan I erklære, at I ønsker at varetage omsorgen og ansvaret for jeres barn sammen via ”Omsorgs- og ansvarserklæring” (udleveret på sygehuset eller hentet på www.personregistrering.dk ).

Hvad skal barnet hedde?
Jeres barn skal have navn inden 6 måneder efter fødslen. Det kan ske enten ved navngivning eller ved dåb.

I vil som nye forældre sikkert bruge megen tid på at overveje, hvad jeres barn skal hedde, og det hele falder som regel på plads, når jeres barn er kommet til verden og I kommer hjem og det for alvor går op for jer, at I er blevet en rigtig familie.

På Familiestyrelsen hjemmeside www.familiestyrelsen.dk/navne kan du finde lister over godkendte pige- og drengenavne. På Afdeling for Navneforskning ved Københavns Universitet kan I finde oplysninger om de forskellige navne.

Det kan måske også være interessant for jer at vide, hvor mange der i forvejen bærer det navn, som du vil give dit barn – det kan du få overblik over hos Danmarks Statistik på http://www.dst.dk/Statistik/Navne.aspx

Endelig finder der også mange bøger om emnet ”Hvad skal barnet hedde?” eller man kan søge efter informationer på internettet.

Hvilket efternavn får barnet?
Et barn får forældrenes efternavn, hvis forældrene har samme efternavn. Hvis forældrene har forskellige efternavne, kan forældrene vælge, om barnet skal have faderens eller moderens efternavn. Barnet kan f.eks. få den anden forældres efternavn som mellemnavn.

Navngivning
Jeres barn skal have et navn senest 6 måneder efter fødslen. Navnet skal registreres i den såkaldte ministerialbog ved jeres Kirkekontor, og samtidig bliver barnet registreret i det Centrale Person Register (CPR). Jeres barn kan således få sit navn ved Navngivning, hvor I blot udfylder en anmeldelse, som skal underskrives af begge forældre eller det kan få sit navn ved Barnedåb i kirken.

I kan møde personligt op på kirkekontoret, hvor I også altid kan få den nødvendige vejledning, eller I kan indsende oplysningerne til Personregistrering, Postboks 217, 4800 Nykøbing F. Hvis jeres barn er blevet navngivet uden dåb, kan barnet altid senere blive døbt. Så henvender I jer blot til jeres Kirkekontor eller præst.

Barnedåb
Forældre, der er medlem af Den Danske Folkekirke eller andre godkendt trossamfund, vælger ofte at lade navngivning og dåb foregå i samme handling: Dåben/Barnedåben. I det efterfølgende oplyses fremgangsmåden inden for Den Danske Folkekirke.

Barnedåb, hvor et barn bliver døbt i løbet af de første 6 måneder efter fødslen, er det mest almindelige i Folkekirken, og her får barnet samtidig sit navn og bliver medlem af Folkekirken - se http://www.km.dk/folkekirken.html

Forberedelser til barnedåben
Ønsker I barnedåb i Folkekirken, skal I rette henvendelse til Kirkekontoret ved det sogn, hvor I ønsker, at dåben skal finde sted. I skal medbringe barnets fødselsattest eller fødsels- og navneattest, hvis barnet allerede er navngivet. Aftal gerne tid i forvejen pr. telefon, så der er tid til at tale med jer.

Som regel vil præsten gennemgå dåbsritualet og svare på de spørgsmål, som I som forældre måtte have om gudstjenestens forløb, dåbsritualet og dåbens betydning. I har altid ret til at få jeres barn døbt i kirken i det sogn, hvor I bor. Barnedåben kan dog også finde sted i en anden kirke, hvis I kan godtgøre, at I har mere tilknytning til denne kirke. Et barn kan godt blive døbt, selvom forældrene ikke er medlemmer af Folkekirken.

Fadderne
Præsten vil også spørge jer, hvem I ønsker som faddere, som er 3-5 personer, som regel blandt jeres nærmeste pårørende, som derved påtager sig en moralsk forpligtelse til at medvirke til, at barnet oplæres i kristendom, hvis forældrene dør, inden barnet bliver voksent.

Juridisk set er der dog hverken rettigheder eller pligter forbundet med at være fadder, men de fleste faddere betragter det som en ære og en tillidserklæring at blive valgt hertil. Sammen med forældrene er det faddernes opgave at give barnet den tryghed, der ligger i at vide, at det er Guds barn – det kan fadderne bevidne som deltagere i dåben og de kan altid bekræfte dette over for barnet.

De fleste steder får fadderne et såkaldt Fadderbrev udleveret efter dåben. Præsten vil også tale med jer om, hvem der bærer barnet ved dåben og hvordan fremgangsmåden er. Når I herefter tager hjem, kan I trygt se frem til dagen for Barnedåben.

Ankomst til kirken på dåbsdagen
Det starter med, at I ankommer til Kirken i god tid sammen med jeres barn. 

Trine gør sin datter klar til barnedåben, der fandt sted
d. 14. oktober 2007 i Vestervang Kirke i Viborg.

Kordegnen tager som regel imod jer, og viser jer, hvor I kan gøre barnet klar til barnedåben. Det er jo altid med en vis spænding for jer nye forældre. Kan I nu huske at svare ”ja” de rigtige steder, går ”klappen” ned, når I skal oplyse barnets navn? Vil barnet være roligt eller vil det skrige højt og forsøge at vride sig ud af dåbskjolen?
Tag det roligt, det skal nok gå – præsten skal nok vide at styre hele processen, og lade jer komme godt igennem gudstjenesten.

Imens ankommer menigheden og jeres familie og venner til kirken og tager plads i kirkerummet. Fadderne og jeres familier tager plads på rækkerne nærmest døbefonden.

I føres ind i kirken
Når gudstjenesten er klar til at gå i gang, følges i forældre og barnet ind i kirken af kordegnen. Forældre og barn føres ind i kirken af kordegnen. Orglet spiller og alle rejser dig. Det er et stort øjeblik, hvor menigheden, familie og venner rejser sig op og bliver stående, indtil I sætter jer ned nærmest døbefonden.

Dåbsritualet
Efter dåbssalmen giver præsten eller kordegnen tegn til, at I skal rejse jer og træde hen til døbefonden sammen med fadderne. Alle i kirken rejser sig og følger dåben.
Alle børn i kirken kan komme op til døbefonden og se med. Dåbsritualet begynder med en lovprisning og bøn om, at Gud skal tage imod det barn, som nu skal døbes.  Efter bønnen rejser alle i kirken sig op for at høre 2 tekster fra det nye Testamente om, hvorfor vi holder dåb, og hvorfor det giver mening at døbe helt små børn. Vi kender alle sætningerne fra Markus evangeliet: ”Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige hører tilhører dem. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, han kommer slet ikke ind i det” Og når præsten siger: ”Så vil vi hjælpe jeres barn til hans velsignelse ved at døbe det i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.”

Med hånden tegner præsten et kors for barnets ansigt og bryst som et tegn på, at barnet nu ”tilhører Kristus”. Korset er det kristne symbol på Guds kærlighed.
Nu kommer det store øjeblik, hvor præsten spørger: ”Hvad er barnets navn”
Den af forældrene, der bærer barnet, oplyser herefter barnets fulde navn.
Præsten stiller herefter en række spørgsmål, der har baggrund i Trosbekendelsen, og som den, der bærer barnet, svarer ”ja” til på vegne af barnet.
Det sidste spørgsmål er: ”Vil du døbes på denne tro” og du svarer ”Ja.”

Sognepræst Vibeke Houmøller: ”Stella Lykke Barslev,
jeg døber dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn”
 

Præsten nævner nu barnets navn og hælder tre håndfulde vand på barnets hoved og siger: ”Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. AMEN”

Vandet i dåben symboliserer livets vand. Dåbens vand er tegn på, at Gud er kilden til livsmod og glæde. Vandet er også symbol på, at alt det, der kunne stille sig imellem Gud og mennesket ”vaskes” væk. Det er det, der kaldes syndernes forladelse.
Med hånden på barnets hoved velsigner præsten nu jeres barn. Præsten lægger hånden på den døbtes hoved og beder for barnet. Ordene og vandet i dåben er et løfte om, at Gud altid vil være der for jeres barn. Der bedes Fadervor.

Præsten holder nu en kort tale til fadderne og til jer forældre om jeres ansvar for, at barnet oplæres i den kristne børnelærdom. Barnedåben er en fantastisk personlig oplevelse for jer forældre og pårørende og følelsesmæssigt kan de fleste mærke og bekræfte, at dåben er et af livets store øjeblikke.

Efter talen sætter I jer ned igen og gudstjenesten fortsætter, herunder med altergang.
Til sidst i gudstjenesten spiller orglet, og I går ud sammen med præsten, mens alle tilstedeværende rejser sig og følger efter.

Efter dåben
Mange forældre benytter anledningen til en efterfølgende familiesammenkomst eller fest, hvor det fejres, at barnet er kommet til verden og er blevet døbt.

For de nye forældre, Trine og Stig, var Stellas dåb d. 14.10.2007 i Vestervang Kirke en uforglemmelig oplevelse – ikke mindst takket være sognepræst Vibeke Houmøllers måde at afvikle gudstjenesten og dåben på, hvilken opfattelse gæsterne ved den efterfølgende sammenkomst til fulde kunne tilslutte sig.

I løbet af kort tid efter barnedåben vil I modtages jeres barns dåbsattest.

Coyright: 
De i artiklen anvendte fotos må ikke anvendes uden tilladelse fra Juliane Barslev, Rismarken 3, 8800 Viborg, Danmark, Sweet Design, tlf 0045 - 86625919. salg@sweet-design.dk

Annonce: