Baby 0-1 måned

Her kan du læse om babyens udvikling 0-1 mdr. Alle nyfødte børn har et specielt udseende. Huden er rynket, rød og blå, hovedet måske lidt ude af facon. Øjnene kan være hævede. Mange nyfødte vil også få et ufarlig udslet i ansigtet de første uger. Nogle forældre kan blive lidt forundrede over dette. Den nyfødte ligner ikke helt de babyer, som reklamerer for bleer. Men disse børn er også ofte lidt ældre. Selv om den nyfødte baby ikke virker smukt ved første øjekast, har adfærdsforskere fundet ud af, at den nyfødte har en stor tiltrækningskraft på forældrene.
 
 
Kærligheden spirer:
Overvældende moderfølelse med det samme - eller lader de store følelser vente på sig? Begge dele er lige almindeligt. Et vanskeligt svangerskab eller fødsel kan sinke disse følelser. Som nybagt mor eller far vil du også opleve et virvar af følelser. Glæde, sorg, lykke, længsel, træthed, barselstårer. Den nye situation er overvældende, og mange tænker "Hvordan i alverden skal jeg kunne få dette hjælpeløse barn til at overleve?" At en mor skal holde liv i et barn med sine bryster kan virke mærkeligt. Men det kan de, og det sker som regel uden de store problemer.

Nogle kvinder oplever en vedvarende nedtrykthed ud over normalfænomenet "barselstårer" efter en fødsel. Vær ikke bange for at tage kontakt med sundhedsplejersken eller lægen, hvis du eller dine nærmeste har mistanke om, at du har en fødselsdepression.

Ernæring: 
Den allerbedste kost i barnets første seks levemåneder er modermælk. Rækken af fordele ved amning og modermælk er næsten endeløs. Amning styrker også den tætte kontakt mellem mor og barn. Modermælken har nøjagtig den sammensætning, som barnet har brug for, og den indeholder protein, fedt, vitaminer og karbohydrater i passende mængde. Den første mælk, som dannes, er fed og gullig og bugner af vigtige stoffer for barnet, bl.a. antistoffer mod forskellige sygdomme. Den første mælk indeholder også stoffer, som stimulerer fordøjelsen. Senere skifter mælken gradvis konsistens og bliver mere mælkeagtig. Den første del af mælken i måltidet er ganske tynd, og det er helt normalt, men den bliver tykkere og federe i slutningen af måltidet.  
 

Råd om ernæring:
Spædbørn bør have modermælk som eneste næring i de første seks levemåneder. Amningen bør opretholdes gennem hele det første leveår.

Dersom amning ikke er mulig, eller der er behov for anden mælk som tilskud til modermælken, bør man hovedsagelig bruge modermælkserstatning frem til 12 måneders alderen.

Alle spædbørn bør have dagligt tilskud af D-vitamin fra de er fire uger gamle. Det anbefales, at spædbørn får D-vitamin-tilskud. 

Nogle få kvinder kan ikke, eller fravælger af forskellige årsager at amme deres børn. Trøst dig da med, at modermælkserstatning så er det bedste, du kan give dit barn. Det er ikke altid, tingene bliver som du havde tænkt dig, at de skulle være. Drop skyldfølelsen og glæd dig hellere over babyen i stedet.

Får barnet nok mælk?
Den eneste måde, du kan se dette på, er om barnet trives. Er barnet tilfreds og nysgerrigt, tager på i vægt, har våde bleer, normal afføring og frisk hudfarve, så er alt som det skal være.
 
Kom godt i gang med  amningen

• Læg barnet til, når det er sultent
• Læg gerne barnet til brystet hyppigt. Jo hyppigere, jo større bliver mælkeproduktionen
• Giv dig god tid til amning
• Find en god stol med god støtte, og forsøg at slappe af.
• Drik når du er tørstig
• Tro på dig selv og at du kommer til at amme

Derfor er amning bedst - bare nogle af  fordelene!

• Mælken er altid let tilgængelig
• Mælken er varmereguleret til 37 grader
• Kogning og sterilisering af flasker er unødvendig
• Mælken bliver ikke sur og har ubegrænset holdbarhed
• Brystet passer perfekt til barnets mund og gummer
• Gratis
• Giver beskyttelse mod bl.a. infektionssygdomme og allergier hos barnet.
   

Gennemsnitlig vægt og længde 

Kilde: WHO

Barnets bevægelser og reflekser:

• Det nyfødte barn er mere end et passivt bundt af reflekser og tilfældige bevægelser. Allerede i svangerskabet opfatter fosteret lys, lyde, lugte og berøring. Faktisk kan det, bare nogle timer efter fødselen, genkende et ansigt og sin mors lugt, samt reagere på forskellige stemmer.
• Nogle af reflekserne vil vare livet ud. Eks: at blinke og at trække vejret. Andre, som f.eks. gangrefleksen og griberefleksen, forsvinder efterhånden.
• Blinkerefleksen: Blinker, når du klapper i hænderne nær ansigtet
• Omklamrer: Slår ud med armene og spænder ryggen i en bue, hvis hovedet slippes brat bagover, eller hvis barnet føler, at underlaget, det ligger på, svigter.
• Søger: Drejer hovedet mod brystvorten eller din finger, når du stryger barnet på kinden.
• Suger: Suger rytmisk på fingeren eller din brystvorte
• Griber: Lukker hånden omkring det, som berører håndfladen
• Dykker: Lukker luftvejene, holder mund og øjne åbne og gør svømmebevægelser med arme og ben under vand.
• Gang: Gør gåbevægelser, når det holdes oppe med fødderne i kontakt med underlaget
• Øjenbevægelser: Følger ting, som rører sig, med øjnene
• I perioden 0-4 uger vil barnet begynde at forsøge at løfte hovedet i ryk, når det ligger på maven. Ved 4 ugers-alderen kan de fleste holde hovedet oppe i nogle sekunder ved maveleje.

Diskuter barnets udvikling i vort forum 

Hjælp til: Barnet skal sove på ryggen. Hovedårsagen til dette er at forebygge vuggedød. Et vågent barn bør ligge meget på maven for at optræne muskulatur og bevægelse og for at forebygge skæv nakke og fladt baghoved. 
 

Spædbarnets gråd:
At græde er den eneste måde, de mindste babyer kan kommunikere på, og dette gør de fra fødselsøjeblikket. Det er derfor vigtigt, at du er lydhør over for, hvad babyen prøver at fortælle dig. Selvsagt er dette ikke altid let. Jeg husker selv, at jeg ofte kløede mig i nakken og ikke kunne forstå, hvorfor min nyfødte datter græd. Dette kan opleves fortvivlende. Spædbørn på 0-3 måneder kan også græde meget pga. luftsmerter/kolik.

Stimulering af sanserne:
De sidste ti år er forskningen i samspil og tilknytning kommet frem til, at selv helt små børn både er observante og aktive samspilspartnere. Allerede som spæd kender barnet sine forældre udenad. Babyer mærker straks, om forældrene er tilgængelige eller ikke. De lærer sig moderens ansigt og kropssprog, og opfatter meget mere end vi tror. Synet er bedst på 25 cm afstand. Hørelsen er udviklet længe før fødselen. Dit ansigt er uimodståeligt for det lille barn, og øjenkontakt er en vigtig del af tilknytningsprocessen. Når du snakker og synger for barnet, vil det reagere på forskellige måder. Måske vil det også prøve at efterligne dine ansigtsudtryk.  Den fysiske kontakt er vigtig. Børn har et stort behov for kærlig berøring for at udvikle sig. Da spædbarnet lå i din mave, var det vant til at høre dit hjerte slå, samt kendte dine bevægelser, når du gik. Så måske er det ikke så underligt, at mange babyer elsker at blive båret rundt på armene af mor eller far, og at det falder til ro i deres arme.   

Babyer kan også lide at se på genstande. F.eks. en uro, som hænges inden for synsvidde. Barnet skal så øve sig i at fokusere. Husk, at nyfødte børn også trænger til meget ro og hvile. Hvis barnet drejer hovedet væk fra dig eller græder, når du prøver at vise det et stykke legetøj, så skal du respektere dette. Det kan jo være, at barnet ønsker ro.
Vi ved, at det nyfødte barn reagerer på rytmen og tonefaldet i mors stemme, og at det kan genkende hvad det hørte i tiden som foster. For det lille spædbarn virker også rytmisk lyd beroligende, især hvis pulsen i rytmen ligger på ca. 60 "slag" i minuttet (= normal hjertefrekvens). Musik og sang virker søvndyssende på barnet, især i løbet af de seks første måneder.
 
 
Besøg af jordemoder og sundhedsplejerske
Muligheden for besøg af jordemoder efter fødslen er dog meget forskellig fra sted til sted. Hos jordemoderen kan du høre om de muligheder, du har. Hvis du føder hjemme eller ambulant, vil jordemoderen som regel komme på besøg dagen efter fødslen. Jordemoderen og sundhedsplejersken aftaler som regel tidspunkterne for deres besøg, sådan at du får besøgene fordelt på forskellige dage. Der er dog også forskel på disse tilbud fra sted til sted. Når jordemoderen er på besøg, kan du (gerne sammen med barnets far) gennemgå og tale om fødslens forløb og få svar på eventuelle spørgsmål. Jordemoderen vejleder om blødning, eventuelt ubehag efter syning, prævention m.m. Endvidere undersøger hun barnet. I samarbejde med sundhedsplejersken vil jordemoderen støtte dig i amningen. Jordemoderen vil tilbyde at tage blodprøver fra barnet til undersøgelse for Føllings sygdom (PKU), toxoplasmose og nedsat stofskifte (se side 125). Du vil også blive informeret
om en test af barnets hørelse, der tilbydes inden for de første 5-14 dage.

Det er fastsat at sundhedsplejerskens virksomhed i barnets første leveår normalt skal udøves ved besøg i hjemmet. Det er således sundhedsplejerskens væsentligste ydelse til familien i barnets første år. Antallet af besøg og deres indhold skal være i overensstemmelse med sundhedslovens målsætninger og barnets helhedssituation. 

Spædbarnets søvn:
Nyfødte sover cirka 60 procent af døgnet, men dette varierer fra barn til barn. Ca. 15-21 timer er ganske almindeligt. Kolikbabyer sover mindre. Det nyfødte barn sover tungt, og lyde synes ikke at forstyrre det. Mange mener tværtimod, at nyfødte sover bedre og føler sig tryggere, når de hører lyde omkring sig. Om natten må du regne med, at barnet trænger til flere måltider.

Hukommelse:
Nyfødte kan huske i 6-8 timer. Et par uger gammelt børn kan huske 2 dage tilbage. (Nylander -99)

Barselskvinden: Tag dig også et hvil om dagen, hvis du føler dig træt og slidt. Du er som barselskvinde at regne de første 6 uger efter fødselen. Og det er ikke så lidt, der sker med din krop, som skal tilbagestille sig fra gravid til ikke-gravid tilstand, og du er måske fortsat udmattet efter graviditeten og fødselen. 

Skrevet av psyk. sygeplejerske Elisabeth Lofthus. Gjennomlesing og godkjenning ved sundhedsplejerskeCecilie Dangmann. kilder